Mindehallen -The Memory Hall H.C. Andersens Hus: Barndomshjemmet

Mindehallen -The Memory Hall H.C. Andersens Hus: Barndomshjemmet

Freskoen af skomagerværkstedet måler 2.72 x 1.92 meter

H. C. Andersens Barndomshjem

H.C. Andersen boede med sine forældre i Munkemøllestræde 3 fra 1807 til 1819. Huset har tidligere været en 2 etages møbelbutik, men er i dag indrettet som et lille museum. I dette hus boede familien i en lejlighed, der bestod af en forstue, som de delte med naboen, et rum samt et lille køkken. Rummet fungerede både som stue, arbejdsrum og soveværelse for den lille skomagerfamilie.  Se mere om barndomshjemmet her!

H.C. Andersen beskriver i selvbiografien “Mit livs Eventyr” sin far som “et forunderligt begavet Menneske, en ægte poetisk Natur” og fortæller “Min Fader, Hans Andersen, lod mig i Alt have min Villie; jeg havde hele hans Kjærlighed; for mig levede han! og derfor anvendte han hele sin Fritid, Søndagen, til at lave Legetøi og Billeder til mig; tidt om Aftenen læste han høit for os af Lafontaines »den Særsindede«, af Holberg og af »Tusind og een Nat«; kun da, naar han læste, husker jeg at have seet ham smile; thi i sit Liv og som Haandværker følte han sig ikke lykkelig.”

Niels Larsen Stevns freskoer i H.C. Andersens museet Mindehal er inspireret af H.C. Andersens selvbiografi “Mit livs Eventyr”. Freskoen af barndomshjemmet fortæller om livet i den lille skomagerfamilie. I forgrunden ses faderens skomagerværktøj. Faderen sidder ved bordet optaget, af at fremstille noget legetøj, en vandmølle, til sønnen Hans Christian, som interesseret ser til, mens moderen står i baggrunden. Billedet er det eneste hvor faderen optræder.

Den ulykkelige fader var placeret med ryggen til verden og til værkstedet. I et rum der lukkede sig om ham og grænsede hans drømme af. Rummet var smalt og dybt og desuden mørkt og trangt. Et billede, som var med til at symbolisere faderens skæbne, som var trist og sorgfuldt. Faderen blev i det trange rum, mens sønnen tog springet ud i livet og i verden.

På billedet ses bl.a. slagbænken og dragkisten samt billeder på væggene og nips. Der er tre billeder på bagvæggen, hvoraf de to kan identificeres som Holberg og Napoleon, som var faderens to helteskikkelser. Holberg blev der læst op af og var en af H.C. Andersens forgængere indenfor dansk litteratur. Napoleon erobrede jo næsten hele verden- Således som Andersen sidenhen gjorde. Så billederne er ikke helt tilfældige.

Lars Bjørnsten Odense

Kilder: Svend Larsen: Niels Larsen Stevns og H.C. Andersen, H.C. Andersens Hus, Andelsbogtrykkeriet i Odense, 1955
Michael Wivel: Lysets tøven, Christian Ejlers’ forlag, 1994