Professor Johs Nørregaard Frandsen SDU
Uddrag af professor Johs Nørregaard Frandsen SDU oplæg ved høringen om “Hvad vil Danmark med H.C. Andersen?” den 12. december 2018 i Fællessalen på Christiansborg i København. Se uddrag af andre oplægsholderes indlæg her!
Professor Johs Nørregaard Frandsen Syddansk Universitet indledte med at slå fast at H.C. Andersen er vendens mest kendte dansker. Litterært bobler han højden af Shakespeare, Charles Dickens, Leo Tolstoy m.fl det er det niveau vi taler om. H.C. Andersens kunst, eventyrene repræsenterer Danmark i verden. Ligesom hans fortællinger er en integreret del af de blivende holdninger vi alle synes er selvfølgelig. H.C. Andersens værk trues af forsimplinger og det er det værste der kan ramme H.C. Andersen. og det er i øvrigt er det værste der kan ramme store kunstnere. Alt for ofte læses han som pussenusse fortællinger for børn og ikke for den geniale kunstneriske nerve og formidling af menneskelig visdom hans værk rummer. H.C. Andersen er oversat til utallige sprog, hvor en stor del er dårlige oversættelser.
H.C. Andersen er absolut ikke kun for børn hans værk rummer fortællinger på mange niveauer. De er som en forsker og forfatter fra Taiwan sagde, så meget menneskelige, at enhver bør læse hans historie som f.eks “Den lille Havfrue” mindst hver 10 år for at holde sig i åndelig form og for at forny mennesket.
H.C. Andersen fortæller menneskeligt og er international og har globale værdier på tværs af alt andet. Den fortsatte forskning i H.C. Andersen kunst, værk, eventyr, historie, romaner, rejseskildringer og over digte han også skrev, skuespil papirklip collager, sker på Syddansk Universitet i samspil med forskere fra andre universiteter samt Odense Bys Museer. Andersen er kanonisk, så hans værk til stadighed kan åbne sig for kommende generationer. Vi søger og forvalter de væsentlige sider af H.C. Andersen, men der er områder, der er så omfattende at universitet trods samarbejde med museet, byen, region samt private fonde der støtter os, har mere end svært ved at løfte den opgave. Det fortsatte videnskabelige arbejde med H.C. Andersen kan vi fint klare under de nuværende betingelser og det er rimeligt at Syddansk Universitet og Odense Bys Museer trækker deres læs. Det er imidlertidig indenfor de nærende rammer svært eller umuligt at løfte især store områder. De kan opdeles i fire søjler.
Den første søjle er digitaliseringen og dermed tilgængeliggørelsen af H.C. Andersens manuskripter og udkast. De er på Det kongelige Bibliotek, der ligger anslået mindst 40.000 sider original manuskripter . Det gælder for hele samlingen af H.C. Andersen manuskripter, at de i 1997 kom på Unesco Memory of the World Register. Problemet er at manuskripter m.m er ved at gå til. Da H.C. Andersen skrev disse gjorde han som andre i sin samtid det med gallusblæk, der har den bivirkning at den langsomt, men sikkert nedbryder papiret. Det sker i dette øjeblik og processen fortsætter uforandret, såfremt der ikke bliver gjort noget. Der er de senere år i udviklet digitale metoder til at sikre manuskripterne. Der ligger en sand kiste af guld her, men der skal store økonomiske muskler til at grave denne kiste med guld ud. Det er det første store område, som vi ikke selv kan løfte. Det kræver betydelige ressourcer for at digitalisere de 40000 sider.
Den anden søjle er, at vi gerne vil kortlægge H.C. Andersens betydning samt opfattelsen af og kendskabet til ham ude i verden. Vi kalder det “Mapping Andersen” kortlægning af Andersen og vil gennemføre en analyse af hans kulturelle betydning og af synet på hans værk i udvalgte lande som Kina, Rusland, Italien, og Portugal. H.C. Andersen er er jo H.C. Andersen tror vi, men An Tusheng , den der kommer med fred er ikke bare H.C. Andersen. Han er er en lærd, vis mand, fortæller, børneven, menneskeven, filosof og fredsforsker. Han er kærlighed, han er kærlighedens gode budskab og budbringer i mange og store lande. Der fandtes på kinesisk ikke et egentlig begreb for “barndom” før Andersen blev oversat i 1914. Det er Andersen der har introduceret begrebet barndom i Kina.
H.C. Andersen er ikke bare dansk national kulturarv. Han er også kinesisk kulturarv, han er ikke bare kinesernes H.C. Andersen. han er russernes og italienernes H.C. Andersen og han er en integreret del af værditænkningen i disse lande. Alle kinesiske børn har hørt og læst H.C. Andersen i skolen. Alle kender ham, men hvad det for en Andersen. Mange i Kina, der er fremtidens store leverandør af kulturarvturisme tror han er kineser eller er et begreb. Det er en fornøjelse af fortælle, at han er fra et lille land med eventyr og rigtige prinsesser, frisk luft, vindmøller, Lego og andre attraktive runs. Uden en grundig kortlægning og en forskningsmæssig kortlægning kan vi ikke vide hvem Andersen er derude. Vi har allerede mapping, som er kulturforskning der fører til videnskabelig erkendelse, men også til forberedelse af kulturelle og kommercielle samspil med turisme.
H.C. Andersen har en størrelse og et format, der tilsiger, at vi roligt kan henvise til ham som et ikon og symbol for Danmark. Gennem mapping bygger vi bro til andre lande. H.C. Andersen er tilstede i bl.a russisk kunst og i mapping Italien har vore forskere udarbejdet skarpe analyser af H.C. Andersens tilstedeværelse ikke bare i italiensk kultur, men i bredere folkelige forstand i skoler, på biblioteker. Italiens førende tidskrift for litteratur og børn hedder “Anderson”.
De unge forskere på H.C. Andersen Centret i Odense arbejder videre med Portugal, hvor H.C. Andersens status er ligeså prominent, som i andre lande. Vi kortlægger sammen med Visitdanmark som vi har et samarbejde med i H.C. Andersen Fonden. Der er mange destinationer endnu over 200 som mangler kortlægning bl.a. Nordamerika, Japan, Indien, Storbritannien og Frankrig. Vi har brug for flere muskler, så kan vi kortlægge en verden af H.C. Andersen og af danske værdier og af forunderlige historier, der nogensinde er skrevet, som er dybt danske men som samtidig er verdenshistorie.
Den tredje store søjle er sikring af tidssvarende oversættelser, måske i første omgang de engelske, så der oparbejdes fælles normer for læsning ude i verden. Verden er fyldt med dårlige oversættelser der ikke yder H.C. Andersen den kunstneriske retfærdighed han fortjener. Han forsimples, men han er stor nok til at leve alligevel, vi er i fuld gang med at udfolde nye akademiske og kunstneriske forsvarlige oversættelser foreløbig på engelsk. Vi vil gerne udbrede undervisningsformer og forløb der kan styrke og sikre formidling: I første række af H.C. Andersen og de værdier hans værk rummer. I anden omgang i virkeligheden til det værdisæt, der er så værdifuldt i for os i Skandinavien og særlig for os i Danmark og som I ved der er et kolosalt ønske, at høre om.
Den fjerde søjle er den sidste store satsning, som vi beder det danske samfund om muskler og hjælp til er, at løfte dansk, nordisk værditænkning igennem H.C. Andersen, som den udfolder sig og ligger gemt i vores uddannelse og læringstradition. Den vil vi gerne have lov til at vise verden. H.C. Andersen er den største port til verden. Det skal ske ved at udlægge materialer på undervisningsforløb på e-platforme, hvor vi viser, hvordan man kan undervise i, om og med H.C. Andersen. Måske særligt det sidste, for det er dannelse vi gerne vil diskutere. Vi er sammen med et stort dansk undervisningsforlag i gang med at forme et e-bogssystem, hvor vi på mandarin folder H.C. Andersen eventyr ud på en anden måde. Vi vil gerne fremme sammenhængen mellem H.C. Andersens og vores diversitet, som menneske, danske og verdensborgere. Det skal vi have fat i ved digitaliseringen, så de truede manuskripter m.m. sikres for fremtiden. Det er faktisk det vigtigste af alt og derfor må og skal vi kortlægge hans betydning som brobygger mellem os og verden.
H.C. Andersen repræsenterer umistelige værdier, men han repræsenterer også muligheder for at forvandle en kulturarv på moderne vis. Vi har brug for et løft af de lidt større. H.C. Andersen må da være et nationalt ansvar om nogen!
Foto og referat Lars Bjørnsten Odense december 2018