Chefredaktør Erik Bjerager Kristeligt Dagblad
Uddrag af chefredaktør Erik Bjerager Kristeligt Dagblad oplæg ved høringen om “Hvad vil Danmark med H.C. Andersen?” den 12. december 2018 i Fællessalen på Christiansborg i København. Se uddrag af andre oplægsholderes indlæg her!
Hvad vil Danmark med H. C. Andersen? Har været i Oslo og Stockholm og begge steder kommer man til at tænke på, hvad Danmark vil ikke bare med H. C. Andersen, men med alle sine sønner og døtre, der har været med til at forme os som personer. I lufthavnen mødes man med et væld af Norweigan fly, der på deres haleror alle har billeder af kendte norske forfattere, kunstnere og videnskabsfolk af de kendte nordmænd. I Arlanda i Sverige mødes man af kendte svenskere forfattere og kunstnere i alle afskygninger. Og hvad mødes man af i Københavns Lufthavns ankomsthaller – en kæmpe Carlsberg reklame. Vi burde gøre mere for at fremhæve de mennesker, der gennem historien har rundet det danske.
De tre største er for Erik Bjerager er Grundtvig, Søren Kierkegaard og H. C. Andersen. Af dem er H. C. Andersen den mest kendte verden over og hans forfatterskab er også det mest folkelige af de tre. Fælles er, at de er afsendt i et kristent univers, tænke over livet og tilværelsen på en dyb og sofistikeret måde, således at deres tanker og ord holder den dag i dag. Erik Bjerager er ikke H. C. Andersen ekspert, men er opvokset i Odense, hvor H. C. Andersen blev født og han boede ikke, hvor der var en læderindbundet førsteudgave af selvbiografien “Mit livs Eventyr”. Han købte bogen i gymnasiet ikke fordi han forstod eller kunne overskue forfatterskabet og dens betydning, men fordi han trods alt vidste at H.C. Andersen var vigtig og fordi titlen rummede en forjættelse for et ung menneske. Har tænkt, at livet kunne være et smukt eventyr så rigt og lykkesaligt sådan som Andersen beskriver det i den første sætning i bogen.
H.C. Andersens liv og hans rastløse rejseliv kunne man ikke man som ung ikke spejle sig i, fordi han var så opsat på at udvide sin egen verden. Han var næste umættelig efter oplevelser, at se og efter at erfare. Det første vigtige ved H. C. Andersen er hans rejser og dette at han var en verdensudvider. Han ville gøre sin og sine læseres verden større både ved sine rejser og mellem sine eventyr. Alt lader sig gøre i eventyret og meget mere lader sig gøre i en, hvis vi tør. Hans værk er enormt stort. Så, hvis man stiller sig åbent for det han vil fortælle os, det er at udvide sit eget liv. Er det særlig dansk? Nej det er et ikke, men denne udlængsel er noget særligt dansk fordi den knytter sig til det at komme fra et lille land og måske fra små kår, fra snævre miljøer som Andersen selv gjorde det.
Af andre værdier peger forfatterskabet på humor. Den første herom er eventyret om “Snemanden” og det er en skøn lille fortælling om den egentlige kærlighed. Den skriver H. C. Andersen en hel del om. Livet er et eventyr og så kunne man tilføje, ja, hvis man undgår parforholdet og den sandhed gælder i særlig grad snemanden han forelsker sig i alt midt i kakkelovnen. Det knagede og knagede der var just en frostkvinde, der måtte fornøje snemanden, men han var ikke fornøjet. Han burde og kunne tø sig lykkelig, men han var ikke lykkelig, han frygtede kakkelovnens fængsel. Det er virkelig humor og det er typisk for H. C. Andersen. Det er ikke bare humor, som overflade eller replikskifte, men humor der går i dybden og fører læseren derhen hvor han vil have os. Humor og ironi gennemsyrer hele H.C. Andersens forfatterskab. Desuden er der livsindsigten, satsen på det menneskelige liv, måske er det ikke en særlig dansk værdi , men den er helt bærende for forfatterskabet.
H.C. Andersen spejler det danske, men også det alment menneskelige i sine fortællinger. Han ved fra sig selv om, hvordan mindreværdet kan slå over bedreværdet. Han er optaget af, at afdække vores smålighed, misundelse, vores hovmod og vores trang til at ophøje os selv. Tænk på at skrive om en agurk der stiver sin selvtillid af ved at sige at agurk der er noget man fødes til at lære. Han gennemskuer mennesker, han har fastheden og han har en umådelig ædrueligt syn på hvad det vil sige at være menneske. H. C. Andersen udstiller os, men altid kærligt.
Grantræet et andet digtereventyr, hvor han beretter om træet ude i skoven der gerne vil blive større end alle de andre. Det vil så gerne lære noget andet end det det er, men Andersen så smukt, at vinden kyssede træet og duggen græd tårer over den, men det forstod grantræet ikke. Et kort øjeblik har grantræet en stjernestund. Det er da det bliver fældet og pyntet som juletræ til det sættes på loftet og glemmes. Det spirer sit liv på, at vente på fremtiden og ærgrer sig over fortiden og først alt for sent opdager det og forstår det, at lykke for livet ikke bare er et eventyr til menneskets morale. Det er så uendeligt livsklogt.
Til sidst i sit indlæg fremhæver Erik Bjerager værdien, som måske også kan siges at være særlig dansk. Det er at H.C. Andersen tager parti for de svage, de små og dem dier afviger. Den lille Havfrue, Den lille Idas blomster, Den lille pige med Svovlstkkerne. Andersen har omsorg for de små og de udstødte Den grimme Ælling. Andersens liv var kærlighed ved livet, som hylder det danske og omfavner det ægte og uspolerede og det finder han oftest ved de svageste. H. C. Andersen udvider vores verden og gør det med humor. Han rummer en kolossal intensiv menneskeforståelse og så lærer han os omsorg for de svageste.
Hvad vil Danmark med H.C. Andersen? Vi skal gøre mere end vi gør i dag. Han risikerer at blive gjort til en pussenusset eventyrforfatter for små børn, men han var en mand med verdenssyn, humor livsindsigt og menneskelig omsorg. H. C. Andersen er vigtig for os alle, fordi han hjælper os alle til at kunne blive lidt mere menneskelig.
Foto og referat Lars Bjørnsten Odense december 2018