Under overskriften “Nyt H.C. Andersen eventyr på Lerchenborg – med stort udviklingspotentiale for Kalundborg” var der den 5 september 2018 et møde om projektet på Lerchenborg Gods.
Der var flere indlæg og foredrag herunder et af Johs. Nørregaard Frandsen, professor & centerleder H.C. Andersen Centret, SDU Odense. Nedenfor bringes et uddrag af indlægget med indsatte overskrifter.
“Om Aartusinder”
Johs. Nørregaard Frandsen starter med at læse et lille stykke fra indledningen til en historie fra 1863, som hedder “Om Aartusinder“. “Ja, om Aartusinder komme de paa Dampens Vinger igjennem Luften hen over Verdenshavet! Amerikas unge Beboere gjæste det gamle Europa. De komme til Mindesmærkerne her og til de da synkende Stæder, saaledes som vi i vor Tid drage til Syd-Asiens hensmuldrende Herligheder. Om Aartusinder komme de! Themsen, Donau, Rhinen rulle endnu; Montblanc staaer med Sneetop, Nordlysene skinne over Nordens Lande, men Slægt paa Slægt er Støv, Rækker af Øieblikkets Mægtige glemte, som de der nu alt slumre i Høien, hvor den velhavende Meelhandler, paa hvis Grund den er, tømrer sig en Bænk for at sidde og see ud over den flade, bølgende Kornmark. “Til Europa!” lyder det hos Amerikas unge Slægt – – “til Fædrenes Land, Mindernes og Phantasiens deilige Land, Europa!” Luftskibet kommer; det er overfyldt med Reisende, thi Farten er hurtigere end tilsøes; den electromagnetiske Traad under Verdenshavet har allerede telegrapheret, hvor stor Luft-Karavanen er. Alt øines Europa, det er Irlands Kyster der sees, men Passagererne sove endnu; de ville først vækkes, naar de ere over England; der betræde de Europas Jord i Shakespeares Land, som det hedder hos Aandens Sønner; Politikens Land, Maskinernes Land, er der Andre der kalde det. En heel Dag bliver Opholdet her, saamegen Tid har den travle Slægt at give det store England og Skotland. Farten gaaer under Canal-Tunnelen til Frankrig ……”
Forudsigelserne
H.C. Andersen forudsiger i 1853 tunnelen under Kanalen. Der så kom til dem mange år senere. Han forudså glinsende maskiner komme over Atlanterhavet, fra Amerika, med lydens hastighed. Han kalder dem luftballoner, men det er i virkeligheden flyvemaskiner han beskriver. Han beskriver måske noget der er endnu sjovere, for han slutter den lille historie med “…. I Europa er meget at see!” siger den unge Amerikaner; “og vi have seet det i otte Dage, og det lader sig gjøre, som den store Reisende” – et Navn nævnes, der hører til deres Samtid – “har viist i sit berømte Værk: Europa seet i otte Dage……”.
Da H.C. Andersen i 1853 forudser masseturismen med vi klarer hele Europa på 8 dage også Lerchenborg, så H.C. Andersen er visionær ud over alle grænser. Det er så vigtigt at huske at H.C. Andersen skrev nogle eventyr, der har gjort ham udødelig og som gør at han er verdens mest kendte dansker, helt uden sammenligning. Han skrev også andet, men han var først og fremmest en af de mest visionære verden har fået med nr. 47 i sko.
Barndommen i Odense
H.C. Andersen blev født den 2. april 1805 i Danmarks anden største by Odense, hvor der boede 5800 mennesker. I denne by taler næsten 1/3 del tysk, og en hel del spansk og portugisisk, og fransk og grunden til at så mange taler tysk er ,at Odense er et centrum for provinsen Danmark og handlen. Indbyggerne er uddannet på Danmarks største universitet, som ikke er kbh’s universitet, men Kiel’s universitet. De hørte under Danmark og kronen og derfra kom hele embedsværket fra, men de talte tysk, så H.C. Andersen voksede op med tysk og dansk, spansk, portugisisk og fransk og det skyldes at der var soldater i Odense under Napoleons-krigene Der lå portugiske, spanske og franske tropper i Odense og de havde deres familier med. Så H.C. Andersen hørte som barn alle mulige sprog, og det betød at han havde et sprogøre der gjorde, at han da han voksede til, så var han lynhurtig til at høre og forstå sproget. Han skrev og talte ligeså godt tysk som han talte og skrev dansk.
Lykken i København
Han rejste som 14 årig til København for at følge teatervejen og da han var bange for alting regnede hans mor med at han vente om, men det gjorde han ikke. I Kbh. render han ind i Jonas Collin der er kongens rådgiver og en af de rigeste i Kbh. Han ser noget i dette mærkelige gespenst på 187, der havde gule øjne og så mærkelig ud. Collin tog sig at dette mærkelige væsen, der kom ude fra provinsen og han sørgede for hans uddannelse og det var et held at det gik sådan for Andersen.
De litterære værker
Allerede som 20 årig skriver H.C. Andersen sit første lille eventyr. Det vidste vi ikke før for et par år siden, hvor man fandt det eventyret der hed Tællelyset. I 1830 har han skrevet så mange digte skuespil og romaner, at han slår igennem i Tyskland og det er især med “Improvisatoren” og en rejsebog “En digters Bazar” og en lang række digte. Han skrev 50 skuespil, som blev opført i hans samtid. Han er allerede en kendt herre, der er god til at sætte sig selv i scene og senere skrev han eventyret om “Den grimme ælling”, og opdager at den historie har noget han kan bruge og senere retter han sin selvbiografi, således at hans hans egen selvfortælling passer til historien om “Den grimme ælling” . Det kaldes iscenesættelse eller markedsføring og det var han meget dygtig til.
“De små venner”
H.C. Andersen skrev dagbog i hele sit liv og i 1835 han skrev dagbog stort set hver dag. I 1835 noterer han i dagbogen, at han har skrevet nogle små historier som han kalder sine “små venner”, og som han ikke rigtig ved, hvad han skal stille op med. Så han sælger dem, så de kan blive prøvet af, af tidens store smagsdommer Johan Heiberg og han læser de fem små historier som H.C. Andersen sender til ham. Det var “Fyrtøjet”, “Den lille Idas blomster”, “Lille Claus og store Claus”, “Kejserens nye klæder” og den sidste er “Dødningen”. Disse 5 historier sætter Heiberg noter til og så skriver han til Andersen: Kære digter. De er jo så ferm til at skrive romaner og skuespil, så de skulle ikke ødelægge deres ry og rygte ved disse historier. Sådanne historier findes ikke og sådanne historier finder jeg ikke formen på. Det havde Heiberg ret i ikke at have, for Andersen har opfundet en ny genre. Han havde sprængt eventyrgenren, og lavet noget nyt og det bliver Heiberg, lidt utryg ved og vil råde Andersen til at lade være, men det bliver Andersen ked af og noterer i sin dagbog, at han græd sig i søvn. Det gjorde Andersen dog hele sit liv, når han blev ked af det f.eks dårlige anmeldelser.
H.C. Ørsted
H.C. Andersen sender i stedet sine “små venner” til sin gode ven professor i fysik H.C. Ørsted og ikke til litterære smagsdommere. H.C. Ørsted, der på det tidspunkt er på vej til at opdage elektromagnetismen muligheder. Han læser Andersens små historier og skriver begejstret tilbage: Andersen kæreste ven, deres skuespil, deres romaner og deres digte kære Andersen de vil gøre dem verdensberømt, men disse små historier vil gøre dem udødelig. Andersen var den første der iøvrigt bemærkede storheden i hvad elektromagnetismen var og kunne. Så fysik og teknologi på den ene side og på den anden side poesi og digtning, hvis vi ikke holder de to ting sammen har vi ikke forstået noget som helst. De to ting befrugter hinanden. H.C. Ørsted er måske Danmarks største videnskabsmand, sammen med Ole Rømer og Niels Bohr.
Ånden
Da H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen, som er en af verdens største opfindelser sammen med dampmaskinen. Da han leder efter denne særlige ting, som han har en ide’ om, så leder han efter ikke noget naturvidenskabeligt, nej han leder efter det han kalder “ånden” for at få det til at hænge sammen. Han stiller sig et filosofisk spørgsmål, og så finder han elektromagnetismen. Se det kunne moderne mennesker blive klog på. Teknologi, poesi og fantasi hænger sammen og det gør det altid hos H.C. Andersen. Det hører med til historien, at Heiberg fortryder og skriver et nyt brev til Andersen. Fra den dag af begynder Andersen, at skrive disse mærkelige små historier.
“Eventyr fortalte for børn”
I august 1835 udgiver han et lille hefte med de fem omtalte historier samt 2 mere. Denne lille bog kaldes “Eventyr fortalte for børn” og Andersen var lidt bekymret for titlen “eventyr”. Han var bange for at blive fanget på det forkerte ben, så han var en eventyrfortæller og det syntes han ikke han var. Han syntes ikke det var eventyr og Andersen vidste, at eventyr kom af ordet adventura som er latin og græsk og betyder: noget kommer pludselig til syne, noget bliver vendt på hovedet, noget sker. Eventyr fortalte for børn betyder ikke, at de er for børn. Det har Andersen aldrig tænkt, men det var til barnet i os, det var dem han ville fortælle for. Han gør det, fordi han er optaget af, at tale til det barn Gud udpeger. I dåbens ritual hedder det, du skal blive som barn ellers kom du ikke ind i guds rige, den som ikke bliver som barn kommer aldrig ind i Guds Rige. Det er ikke for små irriterende børn som Andersen opfattede børn, men forstået som den fantasireserve vi har i os.
Fantasi – “Den lille Idas blomster”
H.C. Andersen er den første danske forfatter der bruger ordet fantasi, og det gør han et sjovt sted. Når i læser H.C. Andersen skal I altid være lidt korrekt og når han nævner etatsrødderne – justitsrødderne, og taler om etatsråd og justitsråd, så er det sådan lidt stive folk. Men studenter, børn og kunstnere og bønder er nogen der er noget for H.C. Andersen. I eventyret om “Den lille Idas blomster” er der en lille sentens om fantasien: Studenten passer den lille pige. Den lille Ida og studenten leger, at blomsterne har været til bal, så blomsterne hænger i laser og med hovedet nedad. Så siger lille Ida åh hr. student det er vel ikke fordi de er ved at dø, nej, de sover bare, fordi de har været til bal hele natten, næste nat tager de skoene på og så danser de hele natten igen. Hun jubler og syntes det er så morsomt, så kommer etatsråden vandrende gennem stuen og siger det er også den den dumme fantasi. Det er ikke noget at bilde barnet ind, der har vi Andersen lige på kornet, når det handler om at åbne verdens øjne gennem fantasien.
Andersen og Kina
H. C. Andersen skrev 157 eventyr, som er oversat til 180 sprog. I Kina er der mindst 30 forskellige udgaver af de samlede eventyr, nogle er rædselsfulde og nogle er gode. Der er f.eks udgaven med eventyret om “Den lille pige med svovlstikkerne”, hvor den lille pige ikke dør og kommer op til Gud, nej hun bliver adopteret af en rig familie i Shanghai. I H.C. Andersen forskningcentret i Odense sætter de en ære i at komme efter dem, som forsøger at misbruge Andersen. I Kina findes ikke en kineser, der kan læse, som ikke har læst mindst 5 eventyr af H. C. Andersen. H.C. Andersen er den direkte foranledning til, at barnet blive italesat i Kina politisk og kulturelt. Mao Zedong voksede op med H.C. Andersen og han gav ordre til at samtlige skolebøger i hele Kina skulle optage mindst 10-15 eventyr. H.C. Andersen er ikke forfatter, men et begreb i Kina. Det mest kinesiske eventyr er “Nattergalen”, men Kina er tilstede i flere eventyr.
Andersens 3 temaer
1. At være, ikke at syntes
H.C. Andersen har tre store temaer i sit forfatterskab. Det første knytter sig til et ordsprog han skrev på akademiet på latin: esse, non videri, som betyder, at være ikke at syntes. Det er sådanne ord han har med sig hele livet og som tit er noteret i dagbogen. Det gælder om at være noget, ikke at se ud som noget. Derfor kigger han altid efter det indre. Hans allerførste eventyr “Tællelyset” som er skrevet da han kun var 19-20 år. Det handler om et tællelys der er helt sort, beskidt og grimt. Når flammen flammer op, når den brænder, så brænder den sort. Det er hans hovedtematik, at det er det indre der tæller.
2. Kærligheds kraft
Det andet store tema er kærlighedens kraft, der dog den største. Kærligheden, Guds kærlighed til mennesket, menneskets kærlighed til Gud, moders kærlighed til sit barn, søskendes kærlighed til hinanden, legekammeraters kærlighed til hinanden. Menneskers kærlighed til hinanden er den største kraft, og den eneste kraft der kan flytte noget her i verden er kærligheden s kraft, sagde manden der havde store problemer med at udfolde kærligheden.
Andersen står ofte udenfor det han ser på og føler sig som en der står udenfor. Lige før han døde noterede han sin dagbog, at jeg har dog levet mit liv alene og det blev så hans skæbne. Selvom han var verdensberømt allerede da han var 40-50 år så syntes han aldrig at han var nået frem, aldrig. Han var ikke ligefrem et ulykkeligt menneske, så ihvertfald aldrig et lykkelig menneske. Andersen var kun lykkelig når han sad og skrev sine historier og hvor han syntes det lykkedes. Der er fortællinger fra Glorup slot, hvor man kunne gå forbi døren til hans værelse og kunne man høre at han snakkede med nogen og disse nogen var hans små venner i historierne. Han sad og snakkede med sine eventyr, men ellers havde han den her ensomhed og det beskriver han flere steder f. eks. i selvbiografien “Mit livs eventyr”, hvor han et sted skriver, at jeg er en sumpplante, mine rødder sidder så dybt nede i mudderet, med fosfor og svovllugt, men min stængel og blade rækker mod solen, uden at kunne nå den. I øvrigt skrev H.C. Andersen tre selvbiografier, der alle modsiger hinanden.
Edvard Collin
H.C. Andersen voksede op i Collin familien og her er hans jævnaldrende gode ven næsten broder, Edvard Collin, og de lavede mange ting sammen. På et tidspunkt i slutningen af 1840 bliver H.C. Andersen laurbærkranset af verdens næstmægtigste mand kejseren af Østrig – Ungarn og kejseren siger: De er verdens største digter. H.C. Andersen er vildt begejstret og skriver hjem til Edvard: Kære Edvard det var vel ikke sådan, at jeg nu kunne få lov til at skrive du til Dem. Edvard forlangte, at de var des selvom de var vokset op sammen. Edvard Collin svarede, nej, det kunne man ikke tænke sig, fordi Andersen De kommer jo fra den odenseanske sump, Så hævnede Andersen sig ved at skrive, kære E-DU-ard og underskrev sig deses ven. Edvard tilhørte borgerskabet, hvor kvinderne også sagde De til mændene. Hele Andersens forfatterskab er præget af, at han kommer nedefra, han er mønsterbryder, han vokser op nedefra og kommer buldrende op igennem og bliver Danmarks mest kendte kultur personlighed.
3. Rejsen
H.C. Andersen var en oplever og han var rastløs. Det sidste tema er “rejsen”. “At rejse er at leve” med det menes, at rejsen er livet og livet er rejsen. Du er hele tiden på vej, og når livet på jorden engang er slut, så skulle rejsen gerne fortsætte op til Gud. Det er rejsen mod de ubekendtes land, der Gud bor. Der ved vi ikke hvad sker, det er Guds rige. At rejse er at leve hele sit liv, H.C. Andersen har været i udlandet 12 år af sit liv og har passeret 31 lande i Europa. Desuden var han i Marokko, Ægypten og Tyrkiet, Han rejste også rundt til mere end 20 danske herregårde herunder Lerchenborg. Han rejste og tog ophold og når han kom til f.eks. Glorup, så det var greven af Glorup der inviterede ham. Det var et kup at få besøg af Andersen og man sendte bud rundt i nabolaget om at Andersen var der.
H.C. Andersen og teknologien
Johs. Nørregaard Frandsen introducerede fra starten H.C. Andersen og teknologien. Andersen er vild interesseret i teknologi, og vidende om teknik og naturvidenskabelige udfordringer. H.C. Andersen og Ørsted diskuterede hele deres liv igennem samt om alle mulige problemstillinger af poetisk art, af religiøs art, men sandelig også af naturvidenskabelig art. I Andersen levetid er der to store drivmidler, der har ændret vores liv fuldstændigt. Det ene er elektromagnetismen og det andet er dampmaskinen. Andersen ser industrialiseringen og han ser damptogene komme til. Han stod nede i Dresden og tog toget til Leipzig, så bliver han dybt imponeret over det ryk toget giver. Toget kørte med 30 km i timen og Andersen oplevede det som en forrygende fart. Andersen oplevede telegraflinien, der blev lagt fra Europa til Nordamerika. Han vidste, at det kabel lå der og han skrev eventyret om “Den store søslange”. I eventyret Lykkens Kalosker, hvor der er en mand, der ønsker at komme til månen og han ryger derop. Da han ryger op til månen, begynder Andersen at regne på det, lydens hastighed og lysets hastighed. Sjælen må den rejse med lysets- eller lydens hastighed. Så regner han ud hvor lang tid det vil tage at rejse til månen og hvis man skal helt op til Gud hvor langt er der så. Er det med lydens ellers lysets hastighed, filosoferer han om. Denne ven lander oppe på månen og går rundt på månes overflade så siger han, at det er ligesom at gå i nyfalden sne, Det var der en mand, der sagde 140 år senere. Det var Buzz Aldrin som var nr. 2 på månen. Han sagde præcis, det samme som Andersen skrev “at det er ligesom at gå i nyfalden sne” enter havde han læst H.C. Andersen eller også havde H.C. Andersen forudset det.
På denne måde havde H.C. Andersen udtræk af teknologi, af energi, af naturvidenskab, som ikke mindst dette sted nu forvalter. Det syntes Johs. Nørregaard Frandsen er fantastisk spændende for efter hans begreber skal man ikke bare klistre H.C. Andersen uden på noget, man skal fortælle den historie der hører til og fortællingen om, hvor dybt forankret H.C. Andersen er i naturvidenskabelige erkendelse. Det er en historie der er værd at fortælle sluttede Johs. Nørregaard Frandsen sit oplysende indlæg.
ref. Lars Bjørnsten Odense sept. 2018