H.C. Andersen legatoverrækkelse 2. april 2017


H.C. Andersens Hus inviterer dig til legatoverrækkelsen på H.C. Andersens fødselsdag den 2. april 2017 kl. 13. til 14.30. Fødselsdagen byder på en række festligheder. Digterens indstiftede legat “H.C. Andersens Hjælp” uddeles til en flittig skoledreng og et tilsvarende – “H.C. Andersens Fonds Legat” – til en flittig skolepige i Odense. I år vil vi på fødselsdagen også mindes 150 året for H.C. Andersens æresborgerskab i Odense.

Historiefortæller Lise Marie Seidelin Nedergaard vil fortælle eventyret “Hvad fatter gør, det er altid det rigtige“. Patricie Homolová opfører “Sommerfuglen” og Syddansk Universitets Kammerkor står for de musikalske oplevelser.

Efter arrangementet byder museet de fremmødte på et lille glas og lidt mundtgodt. Der er fri entre til museet 2. april og arrangementet er åbent for alle.

Se mere om fødselsdagsaktiviteterne her!  Vi ses!