Ole Lukøje, Hjalmar, Tinsoldat, en troldsprøjte og et fingerbøl

1-soldaten

Ole Lukøje, Hjalmar, Tinsoldat, en troldsprøjte og et fingerbøl

Frit efter H.C. Andersens eventyr: Ole Lukøie: Men hvordan kan jeg komme gennem det lille musehul i gulvet?” spurgte Hjalmar. “Lad mig om det” sagde Ole Lukøje, “jeg skal nok få dig lille!” og så rørte han med sin troldsprøjte ved Hjalmar, der straks blev mindre og mindre, til sidst var han ikke større end en finger. Nu kan du låne tinsoldatens klæder, jeg tænker de kunne passe og det ser så rask ud at have uniform på, når man er i selskab!” … “Vil De ikke være så god at sætte Dem i Deres moders fingerbøl,” sagde den lille mus, “så skal jeg have den ære at trække Dem!”

På Bogense skole i Nordfyns Kommune har der været en unik udsmykning med H.C. Andersen eventyrmotiver på væggene i klasseværelser og på gangene. Skolen har efterfølgende lavet bygningsændringer og derfor vides det ikke, hvor mange af disse unikke motiver der er endnu kan ses. Eventyrmotiverne er malet af Tippe alias Ejnar Ravn Christensen fra Bogense og er sket i to omgange henholdsvis i perioden 1943-45 og igen i 1960-61. Læs historien bag eventyrmotiverne her!  Ønsker du at vide mere om “Bogense og H.C. Andersen” så se her!

Foto: Lars Bjørnsten Odense den 4. august 2004 og 7. september 2012

Oversigt over eventyrmotiverne på Bogense Skole!