H.C. Andersen Festivals 2015 Program “Alt kan ske!” i Odense
H.C. Andersen Festivals begynder festlighederne søndag den 16. august. Odense Blomsterfestival starter arrangementerne allerede torsdag den 13. august og derfor vil Odense stadig se ud som en blomstrende by, når H.C. Andersen universet tager over efter Carl Nielsen. De to festivaler vil således have en fællesdag søndag den 16. august. Det bliver det spændende, at se hvordan man knytter de to universer fra henholdsvis H.C. Andersen og Carl Nielsen sammen. Normalt plejer søndag at være en afviklingsdag for blomsterfestivalen med oprydning og salg af blomster og planter. Odense Blomsterfestival finder sted i perioden torsdag den 13. august – 16. august 2015.
Indholdet på H.C. Andersen Festivals
Generelt
Odense Centrum vil være en eventyrlig oplevelse i uge 34 under H.C. Andersen festivalen. Der vil være oplevelser for alle, unge som ældre. Nogle ting er gratis andre ting skal der betales for. Gågadenettet binder det hele sammen og gader, stræder og pladser vil summe af musik, teater, gøgl. Kom og vær med!
Kongens Have
Kongens Have er omdrejningspunktet for bl.a. “HCA Comedy Festival”, “Vi elsker 90’erne” samt Odense Symfoniorkesters Opera på Slottet. Den store eventyr børneparade, der normalt har sit endepunkt på Flakhaven er flyttet til Kongens Have. Der vil være mere end 3.500 børn fredag formiddag, hvor musikgruppen Outlandish vil underholde.
Brandts området
Brandts området forvandles ugen igennem til en bazar fra Det Osmanniske Rige, hvor man bl.a. kan se kameler. Onsdag til lørdag er der i Kulturmaskinen fire helt unikke aftenshows i Farvergården med musik, dans og akrobatik i Den flyvende kuffert. Brandts Museet har en udstilling med kinesiske samtidskunstner Yue Minjun. I Magasinet præsenteres du for alle de kendte sange, når TeaterV opfører familieforestillingen “Dyrene i Hakkebakkeskoven”. Spoken Word Festival gør det med ord og det finder sted i Studenterhuset.
Odense Koncerthus
H.C. Andersen Festivals starter søndag den 16. august , hvor der vil være er åbningsshow for bl.a. sponsorer, indbudte gæster og andet godtfolk. Her vil der blive uddelt priser bl.a. en stor pris på 400.000 kr. Hvem der er modtager af prisen “Nattergalen” er indtil nu en hemmelighed. Desuden overrækkes fem festivalpriser med navnene: Den lille Idas blomster, Rejsekammeraten, To Jomfruer, Snedronningen, Klods-Hans. Du kan du læse mere om H.C. Andersen Festivals priser her!
Lotzes Have
Lotzes Have danner rammen for underholdning af Torben Iversen og H.C. Andersen Paraden. Efter mørkets frembud kan du se et flot kalejdoskopisk rejse ind i H.C. Andersens papirklipunivers.
Vintapperstræde
Her vil Teater Birgitte opføre H.C. Andersens eventyr “Ugedagene” i en satirisk teaterforestilling under åben himmel. Desuden kan du opleve “To rum” blive forvandlet af studerende fra Syddansk Musikkonservatorium.
Ny Vestergade
Er omdannet til kunstgaden med den spættede løber og her er der oplevelser for øjnene bl.a. i Gallerie Rasmus. I Teater Momentum i Ny Vestergade 18 optræder den bulgarske teatertrup Mila Theatre for de mindste med “Ugly Duckling” hver dag. Danseforestillingen “Bagerst i skuffen” går på scenen i Den Fynske Opera og her kan du også opleve Via Artis Konsort med Andersens Duende, et musikalsk eventyr om H.C. Andersens rejse til Spanien i 1862.
Kunstbygningen Filosoffen
I Kunstbygningen Filosoffen vil der i fra 16. august – søndag d. 23. august være H.C. Andersen Censurerede Kunstudstilling.
På pladsen foran Filosoffen vil kunstnere fra Gæsteatelier Hollufgård arbejde, hvor H.C. Andersens eventyrlige univers bliver fortolket i skulptur, tegning og maleri under overskriften “Mønsterbryderen”. “Brændende idéer ” er temaet – træ og ild er omdrejningspunktet, når tre billedhuggere arbejder med skulptur i teltet. Langs med åen arbejder kunstnere med forskellige materialer og processer; her bliver udført papirklip, tegnet og malet i forskellige teknikker. Performancegruppen Site Specific vil opføre forestillinger, tre gange i løbet af ugen, inspireret af de kunstneriske aktiviteter.
Møntergården
I gården til museet opføres der morsomme teaterforestillinger bl.a. Svinedrengen & Pigboy ved Elite Teatret. Desuden kan forestillingen Klods Hans ved John Doe Teatret opleves sprællevende.
Sortebrødre Torv
Spejlteltet er opstillet på Sortebrødre Torv midt i Odense. Her er der Kabaret Lattergalen med Happy Hours med optræden af Thomas Eje, Liselotte Krogager, Lars Arvad samt dansetruppen Foxy Ladies. I uge 34 er her for de unge daglige børneteater og eventyrlige forelæsninger.
Børnekulturhuset Fyrtøjet
I Børnekulturhuset Fyrtøjet er der internationale fortælledage med storytellere, som over temaet “Tingenes magi” er med til at levendegøre H.C. Andersens eventyr.
Flakhaven
Flakhaven foran Odense Rådhus forvandles igen i år til et nyt stort spektakulært 3D lysshow fra We Create Magic Der vil desuden være dansere fra Det Kgl. Teaters Balletskole i Odense. Efter lysshowet sluttes der af med en H.C. Andersens mest kendte sange: I Danmark er jeg født.
Grønnegade
Er ungdomsgaden med Subkulturer, Musik ved KOMA og Blah!Blah, Street Art og fredagsbar. Det bliver hyggeligt torsdag, fredag og lørdag!Her er rastløsheden, jagten på identitet, tingenes og øjeblikkets magi, fantasien og ironiens mesterskab vigtige drivkræfter, som det allerede var for den berømte Andersen. First Movers er overskriften.
Musikteltet Snedronningen
Teltet “Snedronningen” har i år holdt flyttedag p.g.a byggerier i bymidten. I 2015 vil teltet være at finde på Vilhelm Werners Plads henover Ruinen.Her vil der ugen igennem være glade fra jazz til blues og pop. I teltet vil der i dagtimerne være Lego Education, hvor børn og unge har mulighed for at skabe H.C. Andersen eventyr udi legoklodser. Se mere om LEGO og H.C. Andersen her!.
Billeder
Billeder fra nogle af aktiviteterne i uge 34 2015 kan ses her!
Billedet øverst er en collage med et udsnit fra et maleri på plankeværket i TBT gaden.
Lars Bjørnsten Odense