H.C. Andersen Høj på Åsen med hans bænk ved Slåensø
Højen vest for Åsen er opkaldt efter H.C. Andersen. Stedet var digterens yndlingslokalitet på Silkeborg egnen.
Et træskilt på Svejbækvej ved P-pladsen viser vejen til H.C.Andersens Bænk, Udsigten, Åsen og Slåensø ved Silkeborg. Efter 400 m. opad bakke er man på punktet H.C. Andersens høj og bænk, herfra må i 1853 have været en herlig udsigt over Silkeborgsøerne. Bænken og skiltet er af nyere dato. I forbindelse med H.C. Andersen året i 2005 blev der anlagt en nye vandresti af gul rute, som forbinder H.C. Andersens Bænk på Åsen med H.C. Andersens Bænk på Himmelbjerget. Symboler med portræt af H.C.Andersen og med “Den standhaftige tinsoldat” og “Svanen” på de røde markeringspæle viser vej. H.C. Andersens tur i 1853 gik bl.a. over Åsen øst for Slåensø. Åsen indgår også i eventyret ”Ib og Lille Christine”, så måske har H.C. Andersen har fundet inspiration til eventyret netop på her.
En vandrehistorie fra 1955
Det hedder sig i Berlingske Tidende den 2. april 1955, at en dame der fylder 76 år denne dag fortæller til avisen, at hendes fader der var huslærer i Vilbjerg Præstegård fra 1868-69, en dag var på udflugt til Himmelbjerget ved Silkeborg. Her havde han læst følgende indskrift på ryglænet til en bænk:
“Jeg spørger Kvinde, jeg spørger Mand
– er Jylland ikke et dejligt land !
H.C. Andersen”
Nedenfor den indskrift havde en anden person skrevet:
Jeg spørger Mennesker, jeg spørger Dyr,
er Andersen ikke en underlig Fyr !
Endnu en person havde skrevet nedenunder:
Her spejler det høje sig i det lave,
og Digterens Øje med Aandens Gave.
Det ser, og han kaldes “underlig Fyr”.
Er mennesket ikke et underligt Dyr !
Bemærkninger: Bænken hedder stadig væk H.C.Andersens bænk i 1955 og i 2006 , men hvor autentisk historien er står hen i det uvisse! Interessant er det dog, at der i dag 2006 findes to steder ved Ry nær Silkeborg , der bærer navnet H.C. Andersens Bænk.
At bænken ved Slåensø og Åsen ikke er er opfundet af eftertiden vidner en brevkorrespondance mellem H C. Andersen og forlægger Otto Delbanco fremgår af nedenstående brev afsendt af H.C. Andersen fra Silkeborg den 31 August 1853. ” …. H. C. Andersens Bænk”, som De nævner, ligger særdeles malerisk, men Udsigten er næsten i Fugleperspectiv, og hvad der her er slemt, vi have Ingen, som tegner, kunde jeg selv gjøre det, da kjørte jeg strax derud og gav Dem den, nu bliver det kun med Ord jeg kan give Dem Stedet, uden at jeg dog vil nedskrive Navnet ….” . At Andersen også var på stedet fremgår af et brev den 15. august 1853 til veninden Henriette Wulff ” …. Den smule Lyng her ligger i Brevet, er taget ude ved “H.C. Andersens Bænk på Aasen” her ved Silkeborg…”
Interessant er det dog, at der i dag 2006 findes to steder ved Ry nær Silkeborg , der bærer navnet H.C. Andersens Bænk. Det mest autentiske sted er H.C. Andersens høj og bænk ved Slåensø, derudover er der H.C. Andersens bænk ved Himmelbjerget.
Symboler med portræt af H.C.Andersen og med “Den standhaftige tinsoldat” og “Svanen” på røde markeringspæle viser vej i det skovrige og smukke terrænved Slåensø.
Foto Lars Bjørnsten Odense 2006