Henry Luckow-Nielsen og H.C. Andersen (1)

luckow1a

H.C. Andersen buste i gips udført af billedhuggeren Henry Luckow-Nielsen i 1976

Gipsmodellen er brugt til busten i bronze af Hans Christian Andersen, som er placeret i Solvang i Californien USA. i 1976. Busten skulle være næsten identisk med den med den øverste del af H.C. Andersen statuen, som Luckow-Nielsen fik opført ved Københavns Rådhus på hjørnet af Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard. I 1936 var der ønsker om en statue af H.C. Andersen, der blev efterfølgende udskrevet en idékonkurrence. Denne blev vundet af Utzon-Frank og denne døde i 1955 inden skulpturen var færdig og derfor blev opgaven med at færdiggøre statuen overladt til Henry Luckow-Nielsen.

Henry Luckow-Nielsen, 1902-1992, dansk billedhugger, uddannet som billedskærer og på Kunstakademiet 1923-30. I ler, sten og bronze har Luckow-Nielsen udført naturalistiske skulpturer, især af kvinder. De er opstillet i flere danske byer, bl.a. København, hvor også hans kendte statue af H.C. Andersen (1961) står ved rådhuset. Som lærer ved Frederiksberg Tekniske Skole fra 1931 har han undervist mange danske kunstnere. Han modtog Eckersbergs Medalje 1960.

Udover statuen af  H.C. Andersen på Rådhuspladsen findes der kopier i mindre udgaver i Shanghai i Kina og i Japan. Desuden ses busten i  Solvang i USA.

Foto Lars Bjørnsten Odense 2009

Sider: 0   1  2  3  4