Odense Adelige Jomfrukloster. Foto Lars Bjørnsten Odense oktober 2013
H.C. Andersen og Odense Adelige Jomfrukloster
Historien om Odense Adelige Jomfrukloster går mere end 500 år tilbage . Det blev oprindelig bygget som en bispegård i 1504. Det har siden været en kongegård og i adelig eje gennem flere generation. I 1700 tallet blev det indrettet som jomfrukloster.
H.C. Andersen kom tilsyneladende jævnligt på Jomfruklosteret, når han var i Odense i midten af 1830’erne. Besøgene gjaldt muligvis priorinden, Louise Catharine Sophie Heide, opvokset på Lavindsgaard ved Rønninge og nu først i fyrrerne. Men der var åbenbart også fælles samvær med de øvrige frøkener, for digteren fik en stor beundrerinde i en af frøkenerne, Christine Charlotte Louise von Schleppegrell, kaldet Louise. Hun var født 1774, kom i klosteret som 25-årig og døde der 50 år senere.
Dedikation til Frøken Schleppegrel
En hilsen til Christine Charlotte Louise von Schleppegrell kom fra H.C. Andersen den 23. december 1833 med en dedikation i “Agnete og Havmanden”.
Til Frøken Schleppegrell.
Hvad jeg drømte, leed og saae,
Voxer her som Blomster smaae.
til
venlig Erindring om
Forfatteren
Den 22. juni 1835 skrev Andersen til sin veninde Louise Collin : “En gammel klosterfrøken Schleppegrell, vist henved 60, sværmer for mig, hun er næsten forliebt! I dag er jeg inviteret til hende i klosteret. Se, de gamle, kan jeg nok få! de se på det solide, men de unge! Ak, var man dog meget smuk, eller meget rig! O Gud bevares!”
Den 15. juni 1836 skrev Andersen til sin ven Edvard Collin: “I aftes var jeg hos priorinden i frøken klostret, en meget dannet dame. Frøken Schleppegrell, der, som De ved, viste mig i fjor, hvad hun endnu aldrig havde vist noget mandfolk, var klædt i blåt, den farve, som hun gav mig en sløjfe af i fj or da jeg rejste. Hun havde vist ventet at se sløjfen thi hun talte om ’den skønne riddertid, da ridderen sank for damens fod, sprang ned til løver’ og andet sludder. Hun er gal! Pastor Bentzien hørte det og morede sig kosteligt, vi grinede ordentligt bag de tætte hække. Der var ellers stort dameselskab, alle sad de ved åen, pludseligt sprang tre gode karle ud i vandet og svømmede forbi, så flygtede hele klostrets besætning. ’Det ser ud som tritoner!’ sagde frøken Schleppegrell.” Det, frøkenen viste digteren, var sit soveværelse. Desværre kan vi ikke få det samme at se som H.C. Andersen, vi ved ikke, hvor hun boede. Frøkenens passion varede ved.
Et par år senere opholdt H.C. Andersen sig på Lykkesholm og skrev den 19. august 1837 til sin ven Christian Wulff: “I Odense var jeg for et par dage siden, jeg boede hos Hancks; du kender vist af min beskrivelse en klosterfrøken, Schleppegrell, hun som gav mig, for et par år siden, en blå sløjfe, hun sagde til jomfru Hanck: “Gud, hvor De er lykkelig! De har ham”. Jomfru Hanck svarede: “Ja, men han er næsten ude hele dagen!!” – “De har ham dog om natten!” sagde nonnen. Var det ikke naivt?”
Den 26. april 1839 skrev Andersen til sin veninde, jomfru Henriette Hanck om sin nye udgivelse og bad hende fortælle frøken von Schleppegrell “at mit nye eventyr Rosen-Alfen bestemt er et eventyr hun vil synes om, skønt jeg forud hører at hun siger ’Uh, det er skrækkeligt!’”
Det er selvfølgelig letkøbt at gøre sig lystig over en gammel pebermø, men det var en type i klostrene: Romantisk, sværmerisk, eksalteret og med lidt klassisk dannelse. Det kunne løbe helt af med dem, de levede med i andres liv og ville så gerne det hele, at ingenting blev til noget – man holdt af dem, men hverken nogen mand eller deres egen familie kunne holde dem ud ret længe ad gangen.
Se mere om historien om Odense Adelige Jomfrukloster her! Se mere om H.C. Andersen Centret – The Hans Christian Andersen Center Odense her!
Kilder: “Odense Adelige Jomfrukloster” Realdania Byg, sdu.dk hca-brevbase.
Lars Bjørnsten