Historien om den gamle gravsten fra herregården Basnæs ved Skælskør (3)

Søren Abildgaards Tegning af Raadmand Povel Hansens Ligsten . (Nationalmuseet) Kilde: Kirkehistoriske sam. 1954-1956, 7. række, b

H.C. Andersens ungdomsven Carl Bagger (1807-1846) gift med Thora Fiedler, datter af Basnæs daværende ejer, har i digtet “Herregaarden”, som blev offentliggjort i 1834 omtalt gravstenen. Da Carl Baggers samlede skrifter i 1867 blev udgivet var der i noterne hertil, bemærkninger om at “den omtalte Liigsteen findes endnu i Basnæs Have, tæt ved Lysthuus”

Kom med! imellem disse Buske ligger
En gammel Liigsten slængt uændset hen;
Indskriften længst forvittret er til Prikker,
Men Sagn i Folkemunde gjemte den:
En Præstemand staaer huggen ud paa Stenen,
Sex Koner hugne staae ved Siden af;
Saa mange Gange brød han Myrthegrenen
Og hvergang blev den henlagt paa en Grav:
Med Rette blev ham intet Varigt givet,
Thi man kun eengang elske kan i Livet.

Lars Bjørnsten 15. januar 2012

Læs mere om H.C. Andersen og hans tilknytning til herregården Basnæs her!

Kilder: Kirkehistoriske sam. 1954-1956, 7. række, b., Odense Bys Museer og www.kb.dk

Sider:   1  2  3