En del af skærmen ved H.C. Andersens seng på i H.C. Andersens Hus . Foto Lars Bjørnsten Odense 2004
Omtalen af skærmbrættet i brevene
Det første man hører om skærmbrættet er, da H.C. Andersen i et brev dateret 1. februar 1874 skriver til Mimi Holstein-Holsteinborg, at han nu har været syg i over 1 år og 4 måneder. Han kan ikke mødes med sine venner eller komme i teatret eller til koncert. Arbejde kan han heller ikke og selvom han stadig kan læse har han fundet beskæftigelse i at klippe og klistre til et stort skærmbrædt, hvor sammenstillingen og ordningen af billeder er lavet kunstnerisk. Han har fået ideen fra Mimi Holstein-Holsteinborg søster (Wanda Sophie Elisabeth Candia Zahrtmann), fra dengang hun ved nytårstid forærede ham et skærmbrædt, som hun havde lavet. Dog mener Andersens selv at han ikke så dygtig til arbejdet, som Mimi Holstein-Holsteinborgs søster.
Senere den 8 Februar 1874 skriver Andersen til vennen Mathias Weber, at arbejdet med skærmbrædt tager en del af hans tid og at han ikke har lyst til at digte. Desuden er han træt af at skrive breve og at læse i hver time, så derfor er skærmbrættet altid en beskæftigelse og hans venner smigre ham med at det er interessant. Andersen har nu snart de fire sider af skærmbrættet færdig. På den har han klippet og klistret med billeder der giver et billed af årstiderne. På den anden side er det nye teater med en skare af digterer, skuespillerinders og skuespilleres portrætter. Den tredie side er helt dansk med dansk natur, berømte danske mænd, blomster, genier og flag. Den fjerde side giver billeder fra Norge og Sverige. Frøknerne Ballin og gamle Fru Koppel følger skærmens fremskridt med synlig interesse.
H.C. Andersen skriver i et brev til Mimi Holstein den 17. marts 1874, at han endnu er svagelig og ikke kommer ud som før og at han ved at tabe sit gamle gode humeur. Vinteren har været mild og har den senere tid gået ud en halv time hver dag for at samle frisk luft, men noget digterisk arbejde har han ikke tænkt på. Hans eneste beskæftigelse har været at lave et skærm og at ideen et lånt fra Mimi Holsteins søsters smukke arbejde som hun ifjor forærede Andersen. Han har søgt at lægge en poetisk ide’ eller en historisk fremstilling ind i hvert blad og folk siger at det hele er som et stort broget eventyr. Andersen ville dog hellere med pen og blæk have bragt et sådant på papiret end her kun at udklippe billeder og stille disse sammen i sin tankeforbindelse.