Bogdedikationen lyder:
Jenny Lind
Der er Mennesker vi leve
Sammen med, Aar ud, Aar ind,
Aldrig dog vi med dem bleve
Venner, ret i Sjæl og Sind,
Andre, kun vi mødte disse
Faa Minutter, og tilvisse
Vi dem kjendte, vi dem vandt,
Varigt Venskab os forbandt!
Siig, har jeg ei Perlen fundet?
Har jeg – en Veninde vundet?
Skønt H.C. Andersens kærlighed til Jenny Lind udgør et centralt kapitel i digterens liv, er der ikke bevaret mange dokumenter, der kaster lys over digterens følelses-eruption. Der kendes faktisk kun to yderligere manuskripter fra H.C. Andersens hånd viet til Jenny Lind. Det ene, et digt, findes i Jenny Linds album, og det andet – ligeledes et digt – findes udstillet i H.C. Andersens Hus. Her er tale om manuskriptet til et hyldestdigt til Jenny Lind, og altså ikke et digt, han nødvendigvis personligt har overrakt hende. Med erhvervelsen af dedikationseksemplaret, er der derimod tale om en personlig gave fra H.C. Andersen til den svenske operasangerinde – til og med den eneste, der findes – og oven i købet et dedikationseksemplar, der kan dateres præcist til den 14. september 1843. På dette tidspunkt var digterens følelser i så stærkt et oprør, at han tænkte på at fri til den 15 år yngre svenske nattergal, hvilket han formodentlig også gjorde seks dage efter, hvor han i sin almanak noterede: ”Ude paa Tolboden til Morgen 4½, sagt Jenny Farvel, stukket Brev til hende, som hun maa forstaae. Jeg elsker!