Oplysninger om H.C. Andersens bolig Via Sistina 104 Rom

H.C. Andersens tegning fra Via Sistina 104  1833. Kilde Odense bys Museer

Via Sistina 104.Værelset H.C. Andersen boede på er det øverste med en lille altan og havde ikke vinduer, men en smal dobbeltdør, hvilket også fremgår af hans egen tegning til højre. Mit vindue i Rom. Udsigten fra lejligheden i Via Sistina. H.C. Andersens egen tegning. Quirinalhaven i Rom. “Mit Vindue i Rom”. Tegningen er dateret 1833. Udsigten er i dag dækket af andre meget højere bygninger. Quirinalhaven, Rom, Italien. Ligger ca. 800 m syd for hans lejlighed. I dag er Quirinalhaven en del af den italienske præsidents bolig Palazzo del Quirinale og den dertil hørende have og er derfor ikke tilgængelig for offentlighed.

Oplysninger  om  Via Sistina 104 er H.C. Andersen’s breve  (Kilde.sdu.dk) :

H.C. Andersens brev til Signe Læssøe den 4. november 1833:

“Nu har jeg først faaet mig et privat Logis og boer i samme Gade som Thorvaldsen: Via Sistina; paa Huset er et Kapel med Madonna, hvor der hele Natten brænder Lampe, og Folk knæle udenfor mit Vindue, hvorfra jeg har Udsigt til Qvirinalet, der ligger lige for mig, samt til Toppen af det høieste Albanerbjerg. I Gjenboens Gaard er der fuldt af Maaneds-Roser og store Oranger, der nu begynder at blive gule. Jeg har en lille Altan paa mit Huus, og pa denne voxer: Nelliker, Malurt, Ærter. – Over min Seng hænger Madonna, og paa min Dør er malet med store Bogstaver: ‘Viva Gesù! Viva Maria!'”.

H.C. Andersen skriver i et brev fra HCA til Jonas Collin den 21. november 1833 bl.a.:
“Kückler skaffede mig efter de 14 Dages Forløb, et billigere Logie for 5 Scudo om Maaneden og 1 Scudo i Service; det er hvad de Andre give. Det er et simpelt, men pænt Værelse, lidt koldt da her er Steengulv, men Kulden er endnu ikke til Kakkelovns-Varme, Orangetræerne staae med Frugt og alle Haver ere røde af Roser. – Jeg har en lille Altan med Myrther, Ambra og Ærter paa og en smuk Udsigt til Qvirinalet med dets stive beskaarne Have og de smukke Pinietræer og Cypresser bag Roms Mure…”

H.C. Andersen var ikke glad for kulden og gav udtryk for dette i flere af de breve han sendte til Danmark:

“… mit Værelse er med Steengulv, min Overdyne et tyndt Teppe, mit eneste Vindue skønt Værelset er 4 Gange større end dit, er paa en Altandør, som aabnes indad; ude for voxe Blomster og Urter, og jeg seer over Naboens Orangehave til det gamle Quirinal. Klokken Nul gaaer jeg ud, forbi Thorvaldsen og ned af den uhyre høie spanske Trappe til Via Condotti for at drikke Kaffe i Cafe greco….”

H.C. Andersen skrev på vej ud af Italien et brev til Henriette Wulff, som var på vej til Italien:

“Naar De gaaer i Thorvaldsensgade Via sistina, da se tvers over for ham paa Hjørnehuset No. 10, den øverste Altan, der har digteren Andersen siddet i 4 Maaneder, drømt , smilet – og været bedrøvet, naar der kom kolde Luftninger fra Hjemmet eller – de ikke skreve”.

Se mere om “H.C. Andersen og Rom” her!