H.C. Andersens tegninger til Otto Zinck “Forslag til forside”

 H.C. Andersens tegninger til Otto Zinck “Forslag til forside”

“Forslag til forside” var ment som en spøgefuld indgang til skitsebogen, men den er ikke anbragt forrest. Pigen holdet et spejl op foran beskueren, hvor der under narremasken findes korslagte høstredskaber samt de ofte forekommende Andersen symboler: Gud Amor balancerende med et hjerte, og en hængt mand. Endvidere et hus, gnom og den preusiske ørn. Et Oehlenschläger citat lover: “Skjønne Rariteter man her hos mig kan finde”. Over livsbilledet rider den altbesejrende død flankeret af en hjertetyv og en lille håndstejle. Indskriften lyder: “En udmærket Samling af Haandtegninger efter de berømteste Malere og Malerinder tegnede med Blæk og Pen samt Blyant alt efter Leilighed”. Forneden på tegningen forsikres at Rafael har malet og Rembrandt stukket billedet. Det er som om Andersen i denne djærve tegning viser os den frigjorthed over for sit stof og sine virkemidler, der senere skulle kendetegne hm både som digter og billedkunstner.

Oversigt over H.C. Andersens tegninger til Otto Zinck 1830-1835

Foto: Lars Bjørnsten Odense