H.C. Andersens bolig i Borgognona № 58 i Rom

“Scala di Spagna i Roma”. Kilde Odense Bys Museer

Ikke langt fra Den spanske trappe boede H.C. Andersen Den spanske trappe i Rom. Tegnet 19 december 1833 af H.C. Andersen under hans første rejse til Rom. Kilde Odense Bys Museer

H.C. Andersen tredje rejse til Rom 31. marts 1846 –  1. maj 1846.

Andersen skriver den 1. april 1846 “Jeg er i Rom, tredie Gang i Rom! ja, jeg er et Lykkens Barn!

I 1846 var Andersen allerede en europæisk berømthed og rejste i følge med to adelsmænd. Klokken 10 om formiddagen ankom de til Rom og  de kørte fra Spilmann og til Franz begge steder forlangte de 15 Skudi for mindst 14 Dage for et lille kammer oppe på  4. sal. Andersens to medrejsende syntes at det var ok.  H.C. Andersen fandt det for galt og han gik til Caffe Greco og fandt her Bravo og de løb omkring i to timer for at finde nogle værelser. Endelig i Borgognona № 58 nær Den spanske Trappe fik de tre værelser for 35 Scudi i tre måneder. Værelserne var meget elegante, men det ene noget lille, den der fik det skulle derfor kun give 10 Scudi. De trak lod og H.C. Andersen fik det mindste og billigste.

H.C. Andersen benytter opholdet til at besøge forskellige mennesker som f.eks Læssæe, Jerichau, Fru Göthe og nyder livet i fulde drag og føler sig hjemme i Rom. Han læser op af sine eventyr for forskellige grupper, går i teatret. Han spadsere rundt i bl.a. Villa Borghesa ser på statuer og har været på udstillinger. Ligesom han er på sightseeing til Coluseum, Forum Romanum, Vatikanet, Engelsborg og Peterskirken. Tiden blev også brugt til at sidde model for billedhuggeren Kolberg , der er ved at lave en buste af Andersen. Desuden har Andersen haft en byld , der har plaget ham under opholdet.

Andersen skriver sidste dag i Rom i dagbogen: “Altsaa dette skulde være sidste Aften i Rom! Gud været takket og lovet for alt godt! Rom er mig dog nok ikke ret god! — Lad mig flyve bort, neppe kommer jeg mere til denne herlige Stad! Dette skule dog vise sig ikke være rigtigt, da H.C. Andersen i 1861 igen kommer til Rom sammen med Edvard Collins søn Jonas Collin.


Vis stort kort

Se mere om “H.C. Andersen  og Rom” her!