På sporet af H.C. Andersen – en spændende byvandring i Odense (1)

Skuespilleren Christian Steffensen foran H.C. Andersens Hus i Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2012

Skuespilleren Christian Steffensen foran H.C. Andersens Hus i Odense. Foto Lars Bjørnsten Odense 2012

I 2009 introducerede skuespilleren, sangeren og iscenesætteren Christian Steffensen en original og nyskabende kulturplatform. Dramatiserede vandringer i forfatternes fodspor. Dette gælder for Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtig, Ludvig Holberg i København samt H.C. Andersen i København og Odense.

På sporet af H.C. Andersen præsenteres i 2012 for allerførste gang i digterens egen fødeby. Christian Steffensen inviterer på en oplevelsesrig byvandring gennem det gamle Odense. Undervejs i Odense gøres stop ved udvalgte steder fødehjemmet i Hans Jensensstræde, fattiggården i Klaregade, vaskepladsen ved Odense å, Eventyrhaven, Barndomshjemmet i Munkemøllestræde, Skt. Knuds Kirke, Gråbrødre Hospital, Odense Slot, Skt Hans Kirke m.m. Undervejs underholdes med tekster af H.C.Andersen , synges nogle af digterens kendte sange. Desuden fortælles om H.C. Andersen og 1800-tallets Odense. En levende og populær formidling til alle.

På sporet af H.C. Andersen er støttet af Odense Kommune og Møllerens Fond. Læs mere om tider, pris m.m. her!

Sider:  0   1  2  3  4  5  6  7  8