En del af mindestuen for B.S. Ingemann på Sorø Museum. Stuen er blevet til med møbler herunder dagligstuemøblementet,billeder og genstande fra det Ingemannske hjem. Foto Lars Bjørnsten Odense juni 2012.
H.C. Andersen i Sorø
Til Te hos Ingemann.
“Hver Lørdag Aften tog de imod, hvem der vilde komme til Te….Efter Aftenbordet ufravigeligt en Tevandsknægt – en stor Kontorkop stærk te med Rødvin og Sukker-, æbler, rosiner og Mandler” Kristian Zahrtmann.Soranerliv. Blandt gæsterne nævner Kristian Zahrtmann H.C. Andersen
Et fristed i Sorø
Andersen ophold på latinskolen i Slagelse var ikke altid lige lykkeligt. I et brev til Ingeamnn skrev Andersen fra Helsingør den 8. juni 1826 om afrejsen til Slagelse og turen til Helsingør bl.a. “Rask rullede vi af sted, og snart laa det gamle Slagelse, som jeg, ikke blot for Rimets skyld, har kaldt Plagelse, bag mig….” Det var ingen sag for H.C. Andersen på søndage og i småferier at gå de to mil fra Slagelse til Sorø, for hos Ingemann fandt han sit fristed. Her måtte han digte og Ingemann roste ham for hans talent.
“Ingemann var gift og Lector i Sorøe, det var kun to Mile fra Slagelse, i de mindre Ferier, gjorde jeg mig altid en Dags Udflugt til ham; det var et Paradiis; med ham turde jeg tale om Poesie; jeg digtede da titi paa Veien til Sorøe til Parnasset, havde en gang en Æsolharpe i Masten, og sang om Aftenen (Ingemann, Fruen og jeg) af Schulzes Hymner til Klaveret. E’n Ferie følte jeg en mægtig Trang til at digte. Jeg syntes at denne Tid kunne det ikke være Synd. Christian den 2den havde megen Interesse for mig, jeg ville bringe ham frem i en Roman. Jeg begyndte paa den, skrev nogle Kapitler, som jeg læste for Ingemann (der nylig havde fuldendt sin Valdemar) han roste disse meget, og sagde at jeg havde et afgjort Talent for Romanen, især for at skildre Folkelivet. (Levnedsbogen)
“Lykkeligst var jeg, naar jeg en enkelt Søndag i Sommertiden kunde gjøre en Vandring til Sorø og her besøge Digteren Ingemann, der var Lector ved Academiet og nylig gift med Frøken Mandix. Han havde i Kjøbenhavn venliggt modtaget mig, i Sorø blev modtagelsen om mulig endnu hjertligere, idet hans Interesse for mig var bleven større; hans aandfulde, hjertensgode Kone kom mig i møde, som var hun mig en ældre, god Søster; der var saa ægte digterisk; Huset laa i stille hyggelighed tæt ved Sø og Skov, Viinranker hang op om Vinduerne, Stuerne vare pyntede med Malerier og Billeder; næsten alle Europas berømte og Danmarks kjendte Digtere han i Portrait i den lille Havestue; Haven selv prangede med smukke Blomster, Skovens og Markens Urter fik ogsaa det Lov at groe, som de vilde. Vi sejlede på Søen, en Æsolharpe var bunden i Masten; Ingemann fortalte saa livligt, saa levendegjørende; jeg fandt hos ham og hans Kone en saa elskelig Naturlighed, og fik disse Mennesker saa kjære; vort Venskab er voxet gjennem Aarene. Mangen Sommertid har jeg siden i Uger været der en velkommen Gjest og følt, at der gives Mennesker, i hvis Omgivelser man ligefrem bliver bedre; det Bittre fordunster og hele Verden faar en Solglans, der egentlig udgaar fra det hyggelige Hjem”.( “Mit Livs Eventyr”)
Et besyndeligt og knibsk Væsen
Blandt soranere er der flere, der i deres efterladte erindringer fra skoletiden har bemærket, at H.C. Andersen kom hos Ingemann på Akademiet. “Eventyrdigteren, Etatsraad H.C. Andersen gik dengang i Slagelse Skole og pleiede om Søndagen at besøge Ingemann. Paa denne Maade bleve vi Soranere bekjendte med den i en sildigere Periode saa berømte Forfatter. Vi anede dengang ikke, hvad der laa skjult i ham. Han havde et besynderligt og knibsk Væsen, og vi ansaa ham for at være borneret, da han ikke en gang kunde skrive orthografisk rigtigt; undertiden gjorde vi Nar af ham. Enhver af os troede at være ham overlegen; imidlertid er han bleven berømt i hele Verden, og vi som gjorde Nar af ham, ere blevne saa godt som ubekjendte”. Heinrich Malling. “Paa Akademiet i Sorø 1822 – 1828”. Kilde: Sorø Museum
Læs også: H.C. Andersen erkender, at al begyndelse er svær !