Kulturminister MF. Mette Bock ved høringen 12. december 2018
Uddrag af Kulturminister MF. Mette Bock oplæg ved høringen om “Hvad vil Danmark med H.C. Andersen?” den 12. december 2018 i Fællessalen på Christiansborg i København. Se uddrag af andre oplægsholderes indlæg her!
Velkommen til alle jer, der er kommet i dag for at drøfte et vigtigt emne. Hvis man cykler rundt i København, så kommer man forbi nogle bagerier der hedder “Andersen Bakery” og jeg tænkte, at der har været en driftig bagermester. Han har været så dygtig, at han kunne udvide med flere forretninger og det voksede ud af, at det handlede om H.C. Andersen. Historien bagved er, at da Mette Bock på en rejse kom til Japan mødte hun en meget gammel og smuk mand. Han fortalte, at han tilbage i 1960’erne var på et højskoleophold i Danmark og der var han bl.a blevet introduceret til H.C. Andersen. Han var blevet så fascineret af H.C. Andersen, at han var taget tilbage til Japan og grundlagt et bageri med navnet “Andersen Bakery”, der i dag er verdensomspændende og verdenskendt. Jeg måtte helt til Japan for at finde ud af,hvad der foregik i vores egen hovedstad og det syntes jeg er fantastisk.
Mit eget forhold til H.C. Andersen er måske ikke så interessant. Det der er interessant er, at vi allesammen har et eller andet forhold til H.C. Andersen og det er der selvom der er store forskelle på, hvad vi ser, læser og lytter til. H. C. Andersen er en af de helt store drivkræfter i dansk litteratur og har været en kæmpe inspiration i mange menneskers liv. Han har givet os essentielle udfordringer som vi møder på denne jord. I en verden, hvor vi taler meget om generationskløfter og generationsforskelle er det helt enestående i H.C. Andersens eventyr, at eventyret taler til både barnet og den voksne.
H.C. Andersen figuren er blevet et ikon som også har indrettet sig i vores sprog . Når vi taler om kejserens nye klæder, så er der ikke nogen det ved hvad det betyder og vi vil allesammen gerne være den, der siger han har jo ikke noget på . Historien om Klods Hans er noget af det samme, at de store og lærde måske ikke har så meget på. Det er også interessant, at når vi identificerer os med H.C. Andersen figuren, så er noget af det første intuitivt det, at vi identificerer os med de gode. Det er mig, som den grimme ælling, det er ikke mig der er mobberen. Det ligger dybt i os som mennesker, at vi identificerer os med de gode og det giver os inspiration til at vi selv skal være lidt bedre til at være de gode selvom vi alle er syndere for Vorherre. Hvis der håb forude, så giver H.C. Andersen os det håb og så er der de mange forskellige spor, hvor nogle er gode og nogle kan trække på smilebåndet i forhold til H.C. Andersens indflydelse.
Jeg syntes, at det er væsentligt, at vi holder fast i kvaliteten. Der arbejdes mange steder med H.C. Andersen og der arbejdes rigtig godt. Noget af det jeg håber der kommer ud af denne konference er, at de der “ejer” H.C. Andersen i den forstand at han er født på dansk jord og at han har skrevet på dansk, at de holder fast i substansen så vi ikke bevæger os ud i en dæmonisering. H.C. Andersen kan også bruges til at få flere turister til Danmark, så at vi kan vise vores land på mange forskellige måder. Det er uanset hvad en fælles opgave, at vi holder fast i kvaliteten.
Det danske fodboldlandshold sang ved VM i Mexico 1986 en sang, som den lille grimme ælling bliver man rød og hvid på tælling, svæver som de hvide svaner på alverdens udebaner, tænk at et fodboldhold også tager afsæt i H.C. Andersen så kan det da kun gå godt. I Danmark føler vi os mange gange lidt småfattige, men vi drømmer store drømme. Vi drømmer, selvom vi små på et landkort og en globus, om at vi kan folde vingerne ud og blive anerkendt for det vi er og står for. Vi nyder det i fulde drag hver eneste gang det sker og det er jo på en måde også som slutningen på et eventyr. Vi ved at historien ender godt.
Jeg har tit tænkt på, når jeg har læst eventyr højt for mine børn og mine børnebørn, mens de var mindre, at det egentligt var katastrofalt at de lige nåede at falde i søvn lige på det tidspunkt historiens højdepunkt fandt sted. Det er en del af den dannelse som vi giver vores børn. H.C. Andersens eventyr giver generelt et blik på det smålige i livet i en anden form, hvor der mangler udsyn og plads for dem som afviger fra standarden og det er eviggyldigt. H.C. Andersen perspektivet for Danmark peger på at Danmark måske er en grim ælling, men der er også en anden form . Vi har begge dele og rummer begge dele både som land, men også som mennesker. Vi har et valg, hvem er det vi vil identificere os med. Eventyret indeholder et alvor, som nogle gange kan være svær at tolke. H.C. Andersen er ikke nem, især ikke når man bliver voksen. Den alvor der er i eventyret skal vi passe på og ikke skubbe til side af ironien. Andersen taler ikke ned til børn, han taler op til de voksne og børnene kan følge med. Andersen tager barnets verden alvorligt. Andersen tager menneskelivet alvorligt og jeg tror man kan trække en linie med den helt særlige tone og fortællestil helt op til vores tids inspirerende børnebogsforfattere Ole Lund Kirkegaard, Benny Andersen og Halfdan Rasmussen. De er store på deres tidspunkt og rummer en evighedskim, men den største af dem alle er H.C. Andersen.
Vores syn på H.C. Andersen er ikke nødvendigvis det samme, som man har i andre dele af verden og det syntes jeg, de skal lade sig inspirere af. I Kina er H.C. Andersen ikke bare en eventyrforfatter for børn han er også en filosof en anerkendt filosof og man har givet ham et filosofnavn An Tusheng. Vi har en tendens i Danmark, hvor hans excentriske væsen også bidrager til, at han som menneske bidrager til som type at blive latterliggjort. H.C. Andersen er en af de få repræsentanter i udlandet, som sammen med Karen Blixen og Søren Kierkegaard er gode eksempler på at de på visse punkter er større i udlandet end her i landet.
Så er der nogen, der trækker H.C. Andersen for langt og jeg er ikke helt sikker på at tivoliseringen af H.C. Andersen, som også finder sted i nogle hjørner er den bedste måde at tage vare på H.C. Andersen. Vi lever i et frit samfund og derfor kan man gøre hvad man vil, men trøsten er at H.C. Andersens værker står så stærkt uanset hvad. I min egen familie har vi et yndlings værk det er historien om “Den grimme ælling”. Jeg fik den selv af min farmor og farfar som boede lige omme bag Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Der findes en udgave hvor Johannes Larsen har illustreret eventyret om “Den grimme ælling”. Jeg har læst det højt for mine børn og mine børnebørn. De er nu på vej til at blive introduceret for H.C. Andersens univers. Gennem generationer har vi holdt den samme bog i hånden, læst det samme eventyr selvom vi har levet på forskellige tidspunkter.
De mange netværk omkring H.C. Andersen er til gavn for de mange H.C. Andersen relaterede aktiviteter, der heldigvis er forankret i Odense. De er til gavn for hele Danmark og også i centrum i hele verden. Kulturminister Mette Bock sluttede sit indlæg med opfordringen til: Hold fast i kvaliteten, substansen og den dybe forståelse for, hvad H.C. Andersen stod for.
Foto og referat Lars Bjørnsten Odense december 2018