Anekdote om H. C. Andersen: “Gravurnen”

bornholms-tidende-1891

Bornholms Tidende 21. februar 1891

Anekdoter om digteren H. C. Andersen. I “Set og hørt”, humor efter af Frants Jürs (Andr. Schous Forlag), meddeler forfatteren et par ganske morsomme småhistorier om den bekendte digter.

“Gravurnen”

Den anden historie er hentet fra kunstnerparret Jerichaus hus, hvor Andersen en aften var i selskab. Der var nok af mad og nok af vin, men desværre alt for få glas. Forgæves forsøgte en gruppe af herrer efter noget at drikke af, indtil digteren Kaalund på en af etagerne fandt en lille antik italiensk gravurne. Han skyllede den, fyldte den med vin og drak, og de andre efter ham.

Pludselig kom Andersen til og klynkede over, at han ikke havde fået noget glas. En rækker ham urnen. Andersen studsede lidt, men hældte vinen i og drak. Men Gud bevares hr. konferensraaden har da hældt støvet ud, før de drak? udbrød på en gang Kaalund. Hvad for noget støv? spurgte Andersen. Støvet, som var i gravurnen vel – . Nej – hvorfor – skulle der være støv? spurgte Andersen.

Men det er jo en ægte gravurne med asken af et menneske! Nu har konferensraaden drukket en veritabel gammel romer helt og holdent. Andersen blev ligbleg. Giv mig et glas vand lige straks, jeg er syg! udbrød han og sank tilbage med lukkede øjne.

Han fik for øvrigt aldrig at vide, hvorledes det hang sammen med gammelromeren.

Anekdote

En anekdote er en kort, vittig og morsom fortælling om en person, oftest fra det virkelige liv. Oprindeligt, på græsk, betød det noget. Set i Bornholms Tidende den 21. februar 1891. Den første historie kan ses her! Teksten er omskrevet til nudansk.

Lars Bjørnsten Odense 5. oktober 2015