Anekdote om H. C. Andersen: “En spøgelses-historie”

spoegelse-boerglum-kloster1

Spøgelse på en dansk herregaard i Jylland

Anekdote om digteren H. C. Andersen fra Bornholms Tidende 21. februar 1891

I “Set og hørt”, humorefter af Frants Jürs (Andr. Schous Forlag), meddeler forfatteren et par ganske morsomme småhistorier om den bekendte digter.

“En spøgelses-historie”

I den ene, “En spøgelses-historie” fortælles, hvorledes H.C. Andersen en sommer var i besøg på en dansk herregård, hvor der bl.a. opholdt sig et par livsglade, unge komtesser, der betragtede H.C. Andersen som et ganske almindeligt menneske og spillede ham adskillige puds f.eks. strøede svinebørster i hans seng og anbragte små frøer i hans vaskevandfad.

En gang holdtes digteren vågen ved, at der under sengen var en anbragt en papegøje, der af og til udbrød. “Ta’ det med ro, du gamle.” Endelig besluttede den fortørnede digter at hævne sig. I hvide underbenklæder, ditto skjorte og nathue og kridtet i ansigtet placerede en aften Andersen sig en stund før sengetid i en af de unge damers senge for at agere spøgelse, når de kom op.

Damerne kom, men i stedet for som Andersen havde ventet, straks at kigge i sengene, begyndte damerne uden videre at klæde sig af. Andersen, der var den personificerede næsten overdrevne blufærdighed, led forfærdelige kvaler og vidste hverken ud eller ind. Pludselig gjorde en af de unge damer en bemærkning, der tydede på, at hun agtede at skifte en meget intimt klædningsstykke af lintøj.

Nu holdt det skjulte digterspøgelse ikke ud længere. Rystede af angst rev han sengens forhæng til side og gav sin tilstedeværelse til kende. Et skrig, damerne flygtede, og Andersen stod sønderknust tilbage. Næste dag meldte Andersen sig syg.

En anekdote er en kort, vittig og morsom fortælling om en person, oftest fra det virkelige liv. Oprindeligt, på græsk, betød det noget. Set i Bornholms Tidende den 21. februar 1891. Den anden historie kan ses her! Omskrevet til nudansk. Foto af spøgelse set på Børglum Kloster 16. juli 2003. Foto Lars Bjørnsten Odense. Se mere om spøgelser her!

Lars Bjørnsten Odense 5. oktober 2015