H.C. Andersens beskrivelse af lejligheden i Nyhavn 20

 Tegning af H. C. Andersen. Motiv “I Nyhavn fra mit Vindue.”  i Nyhavn 20. Datering er er 1834. Kilde Odense Bys Museer 2002

H.C. Andersens beskrivelse af lejligheden i Nyhavn 20

Henriette Hanck har tidligere bedt H.C. Andersen om en beskrivelse af sin bolig i Nyhavn 20, derfor skriver han til hende den 1. januar 1835 med denne beskrivelse, som lyder: Det er en stor gård med to porte. Der er trappe til 2 sal Sal, hvor hans navn står på døren. Man træder direkte ind i hans soveværelse. Møblementet består af en  lang seng, en reol med papirer, et grønt tæppe, der skjuler hans garderobe, bord og stole og en kakkelovn. På den ene dør er en skitse i oliefarve af Petzholdt i Rom, som forestiller en stranding. På den anden dør er en fransk almanak med kobberstik af Napoleons liv. Ved kakkelovnen står han, på et andet stykke, på Vendome Søjlen. Udsigten fra vinduerne er over gården til den Botaniske Have, med sine træer og  gange. Desuden ses  Børstårnet og toppen af skibene ved Knippelsbro, som slutter baggrunden. Luften siger Hertz er smukkere end de har set den i Italien. Når man træder  ind i hans arbejdsværelse  brænder ilden i kakkelovnen og over sofaen hænger et maleri af frøken Stub, en engel der kommer med skrivetøj og laurbærkrans. Ovenover maleriet af Stub hænger et italiensk søstykke efter Dahl af Jette Wulff. På et lille bord står mine kopper og bægere, samt et italiensk krucifiks som han til jul, på ægte katolsk maner har pyntet med silkebånd. Så kommer hans bogreol, og andre møbler og ud af vinduet ses tremastede skibe, både som sejler forbi hinanden. Stikker han hovedet udenfor, ser han over pakhuse Østersøen og til den andenside noget af Kongens Nytorv. Mit spejl er fuld af visitkort, Alt er meget ordentligt, på nær bordet, der svømmer med blade, manuskripter, kobbere og bøger, undertiden ligger der også en hanske eller en manchet.

Flytning til Nyhavn 67

H.C. Andersen skal flytte ud af  Hr. Tybergs Værelser og i den anledning skriver vennen Chr.Wulff  i maj 1848, at der er saadan ubehagelig færdsel på Hotel Phønix og tilbyder derfor H.C. Andersen at når han igen kommer til byen kan han tage ind i hans værelser. De står ledige og der kan Andersen både få solskin og skygge, der er fred og ro og der er udsigt til havet og Sverige. Den 27 juni 1848 vender H.C. Andersen tilbage til byen for at bo i vennen, kaptajnløjtnant Chr. Wulffs værelser i Amaliegade 141 . Her bor han indtil 1. oktober 1848, hvor han flytter ind i Nyhavn 67, 2. sal, hos skipper Anholm. Siden 1860 med enken, madam Anholm. Med afbrydelser boede H.C. Andersen her til 13. sept. 1865.

Lars Bjørnsten

Se side 1.