Riborg Voigt (1806-1882) gift i 1836 med skovrider P. Bøving. Fotografi retoucheret efter daguerreotypi, 1840’erne.
Riborg Voigt
I sommeren 1830 oplevede H.C. Andersen sin første store kærlighed. Han forelskede sig håbløst i en vens søster. Det var den brunøjede Riborg Voigt fra Fåborg. Hun var på det tidspunkt allerede forlovet med en anden, H.C. Andersen skrev til hende flere digte bl.a. “To brune Øjne”, Min tankes Tanke. For at glemme sin kærlighedssorg foretog H.C. Andersen sig året efter ud på sin første udlandsrejse til det nordlige Tyskland.
H.C. Andersen har i sin selvbiografi “Levnedsbogen beskrevet sit kærligheds forhold til Riborg Voigt. Ved at læse det får man en god indføring i dette forhold:
Kærlighed 1.
Den ældste datter var ene i stuen hun skænkede te, og modtog mig med megen venlighed i det hun hvert øjeblik rødmede når hun talte til mig, men syntes ellers at være munter og livfuld. Det var et ganske dejligt fromt ansigt, der var så meget barnligt deri, men øjnene så kloge og tænkende ud. De var ganske levende og brune. Hun havde en simpel grå morgenkjole på, der klædte hende godt. Just den hele simpelhed til dette ansigt, indtog mig straks for hende, hendes interesse for mine digte, ja selv det at hun syntes at have et slags Respekt for mig, kildrede min forfængelighed og gjorde straks at jeg havde en art interesse for hende. Hun spøgte over sin broders syvsoveri og viste så megen ånd og lune, at jeg også fik lyst at gøre mig interessant. Jeg ved ikke selv, men det var næsten straks, som vi to længe havde kendt hinanden, og jeg havde den hele dag sådan en glæde ved at behage den unge pige……læs videre her!