Det bobler bare – med masser af kreative ideer

Det bobler bare – med masser af kreative ideer

Dronningen har gennem mange år reserveret en ugentlig dag til sit kunstneriske virke og har på flere af slottene et helt privat, fjerntliggende rum indrettet til kreative opgaver. Der er reoler med inspirerende litteratur, staffelier med mere eller mindre færdige malerier, skuffedarier med papir og tekstiler, kasser med ældre tegninger og ufærdige broderier, og i rummenes centrum et stort bord, fyldt med de nødvendige remedier. Ved bordet roder og regerer Dronningen i bogstavelig forstand med malergrej, tegnesager og udklip. Her skabes endnu en decoupage, skitseres et nyt kostume eller klipses en farverig papirhat eller to som den dompap og gravhund, Dronningen har designet til denne udstilling.

På væggene omkring arbejdsbordet er opslagstavler fyldt med Dronningens scenografimodeller og skitser til mange af udstillingens kostumer.

venstående er set i april 2019 på Amalienborgmuseet i København, hvor der var en særudstilling ”Eventyrdronningen”. En udstilling om den kongelige eventyrverden, der belyser flere sider af Dronningens kunstneriske virke.

Se mere om udstillingen Eventyrdronningen her!