HCA-legater til: Thor Flindt Nielsen og Lina Rita Brun Laursen Odense

Legatoverrækkelse på H.C. Andersens fødselsdag 2. april 2019 på Møntergården, Mønten, på Møntestræde 1, 5000 Odense C. I dagens anledning uddeles digterens eget indstiftede legat fra 1860 “H.C. Andersens Hjælp” som uddeles til en flittig skoledreng i Odense, og et tilsvarende  “H.C. Andersens Fonds Legat” – til en flittig skolepige i Odense. Skuespiller Birgitte Bruun læste Andersens eventyr “Den onde Fyrste” og “Boghveden”, og desuden spillede dygtige elever fra Odense Musikskoles Talentlinje. Rådmand Susanne Crawley Larsen motiverede valgene af elever og H.C. Andersen Fondens formand, Christian Hennings overrakte legatet.

Thor Flindt Nielsen og hans far samt Susanne Crawley Larsen

Thor Flindt Nielsen går i 8. klasse på Nørrebjergskolen i Odense. Thor Flindt Nielsen har kæmpet hele livet med svært handicap og begrænset verbalt sprog. Thor har en glad tilgang til livet og hele hans udvikling og engagement, bl.a. som elevrådsrepræsentant fik skolen til at indstille ham.

Lina Rita Brun Laursen og Susanne Crawley Larsen

Lina Rita Brun Laursen går i 8.A på Skt. Klemensskolen i Odense.  Hun arbejder i ihærdigt og målrettet. Hun er en god kammerat og en mønsterbryder. Hun er aktiv i elevrådet og skolebestyrelsen og en gave for ethvert fællesskab hedder det i skolens indstilling.
Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense