Herreselskab med hunde laver stort spektakel. Rejser til Venedig

Opslag i Marie Henriques billedbog  side 104-105

Tryk på billedet for at se alle detaljerne i billedbogen.

H.C. Andersens håndskrevne tekst lyder

”Marie finder paa sit Bord følgende Skrivelse!

Jeg bliver træt tilvisse.
Skulle vi saaledes ideligt tridse.
Maries Ledsagerske: Sidse

I Hotellet hvor Marie boer er stort Herre-Selskab, der skaales og skraales. Hundene halse, det er et Spetakkel saa lille Marie og den gode Sidse ikke lukke et Øie, end sige fire Øine, den Nat. Næste Morgen sige de Leiligheden op og reise til Venedig.”

Der ses bl.a. følgende

Papirklip med skrevet tekst. I kanten er der fire hjerter. På højre side ses et festligt drikkelag og hundene der leger og slås.

Lidt historie om Marie Henriques Billedbog

Marie Henriques billedbog er på 184 sider, som H.C. Andersen gav til Marie Henriques på hendes 3. års fødselsdag i 1869.  Billedbogen giver udtryk for H.C. Andersens unikke fortællerevne og kreative evner med pen og saks. H.C. Andersen havde et nært venskab med familien Henriques. Deres barn Marie kastede sin kærlighed på den gamle digter, som hun kaldte ”Anders”, og hun havde som 2-årig erklæret sig som digterens kæreste og forlovede. I billedbogen er Marie hovedpersonen, som har en stor rejselyst. Sammen med den strikse barnepige Sidse foretager hun en verdensrejse – dannelsesrejse til Nordpolen, England, Skotland, Frankrig, Tyskland og Tyrkiet. Her møder de  forskellige kulturer og mennesker, men til sidst får Marie hjemve og de må rejse tilbage til Danmark. Kilde: Odense Bys Museer.

Oversigt over Marie Henriques Billedbog  – se her!