Frederiksborg, Gurre, Danmark og storken fra Ægypten

Opslag i Marie Henriques billedbog  side 82-83

Tryk på billedet for at se alle detaljerne i billedbogen.

H.C. Andersens håndskrevne tekst lyder

”Da Marie er i Frederiksborg vil hun ogsaa til ”Gurre”, Sidse synger: ” Jeg troer der er Skjønnest i Danmark” – Den Vise har Anders skrevet siger Marie, men bliver tankefuld, han skrev den før jeg kom med Storken fra Ægypten, jeg Østerlandets Barn! Poeterne ere altid forud!”

Der ses bl.a. følgende

I forgrunden to voksne og et barn, der kigger ud over en sø med et slot i baggrunden.

Lidt historie om Marie Henriques Billedbog

Marie Henriques billedbog er på 184 sider, som H.C. Andersen gav til Marie Henriques på hendes 3. års fødselsdag i 1869.  Billedbogen giver udtryk for H.C. Andersens unikke fortællerevne og kreative evner med pen og saks. H.C. Andersen havde et nært venskab med familien Henriques. Deres barn Marie kastede sin kærlighed på den gamle digter, som hun kaldte ”Anders”, og hun havde som 2-årig erklæret sig som digterens kæreste og forlovede. I billedbogen er Marie hovedpersonen, som har en stor rejselyst. Sammen med den strikse barnepige Sidse foretager hun en verdensrejse – dannelsesrejse til Nordpolen, England, Skotland, Frankrig, Tyskland og Tyrkiet. Her møder de  forskellige kulturer og mennesker, men til sidst får Marie hjemve og de må rejse tilbage til Danmark. Kilde: Odense Bys Museer.

Oversigt over Marie Henriques Billedbog  – se her!