H.K.H. Kronprins Frederik tænder lys i Odense for H.C. Andersen

Field of Light. Foto: Bruce Munro.

150-året for H.C. Andersens æresborgerskab i Odense bliver fejret onsdag den 6. december 2017 med den internationalt anerkendte lyskunstner Bruce Munro’s store installation “Field of Light” i Eventyrhaven og et stort show på Flakhaven bliver gæstet af H.K.H. Kronprins Frederik.

Field of Light. Foto: Bruce Munro.

I år er det 150 år siden, at H.C. Andersen blev udnævnt til æresborger i Odense. Det er en anerkendelse for den anerkendelse hans eventyr har fået i hele verden.  “Jeg hører Verden til! Lad dem kun alle vide hvad jeg tænker og føler!” skrev H.C. Andersen til veninden Henriette Hanck den 20. september 1837.

Han blev spået “Én dag vil Odense blive illumineret i Andersens ære”. Dette skete så  den 6. december 1867, hvor Hans Christian Andersen blev fejret som æresborger i Odense. Fejringen sluttede med et stort fakkeltog på byens rådhusplads, hvor digteren modtog byens hyldest stående i et af vinduerne på 1. sal.

Field of Light. Foto: Bruce Munro.

Det eventyrlige univers sættes i centrum, når H.C. Andersen bliver fejret på behørlig vis forskellige steder i Odense. Dette sker på Flakhaven med et stort show, en lysinstallation i Eventyrhaven. Et festfyrværkeri ved H.C. Andersens Julemarked. Et lysløb i Odenses gader og meget mere. Vi ses!

Kilder: www.hca150.dk, Bruce Munro, sdu.dk, odense.dk