H.C. Andersen: Deiligt var der i Kassel og paa Wilhelms Höhe! see bare!

Marie Henriques billedbog fra 1868 side 20-21

Ovenstående er et opslag i billedbogen side 20 og 21. Tryk på billedet for at se alle detaljerne.

H.C. Andersens håndskrevne tekst lyder

Deiligt var der i Kassel og paa Wilhelms Höhe! see bare!

Der ses bl.a. følgende

Følgende illustrationer ses: Øverst til venstre: Bygning bærer påskriften “Zum Konig von Preussen”. Til højre ses Posthaus. Nedenunder tv. Motiv med udsigt over Kassel og floden Fulda. Til højre ses springvand og lille rund bygning Wilhelmshöhe Park, Jussow tempel Große Fontäne. Nedenunder: Stor bygning Schloss Wilhelmshöhe er et slot i Bergpark Wilhelmshöhe i Kassel i Nordhessen i delstaten Hessen i Tyskland.

Lidt historie om Marie Henriques Billedbog

Marie Henriques billedbog er på 184 sider, som H.C. Andersen gav til Marie Henriques på hendes 3. års fødselsdag i 1869.  Billedbogen  giver udtryk for H.C. Andersens unikke fortællerevne og kreative evner med pen og saks. H.C. Andersen havde et nært venskab med familien Henriques. Deres barn Marie kastede sin kærlighed på den gamle digter, som hun kaldte ”Anders”, og hun havde som 2-årig erklæret sig som digterens kæreste og forlovede. I billedbogen er Marie hovedpersonen, som har en stor rejselyst. Sammen med den strikse barnepige Sidse foretager hun en verdensrejse – dannelsesrejse til Nordpolen, England, Skotland, Frankrig, Tyskland og Tyrkiet. Her møder de  forskellige kulturer og mennesker, men tilsidst får Marie hjemve og de må rejse tilbage til Danmark.

Kilde: Odense Bys Museer. Oversigt over Marie Henriques Billedbog  – se her!