“Veni creator”

H.C. Andersen digt 1830

“Veni creator”

( En sand Tildragelse under den franske Revolution)

I Dalen staaer et Kloster hist i den fri Natur;
Med modne Druer slynger sig Ranken om dets Muur,
For Billedet i Nichen hver Vandrer bøier Knæ,
Mens Fuglen synger Hymner høit i det grønne Træ.

Bag Hyttens Dør staaer Bonden, han har den halv paa Klem.
Hvidklædt de blege Nonner fra Klosteret skride frem;
Den spæde Haand er bunden, hvor Friheds-Træet groer,
“Veni creator!” synge de Alle høit i Chor.

Paa Torvet bølger Vrimlen, en vild, en kulsort Sø.
— For hos sin Gud at leve, maa man paa Jorden døe!
Det er den glade Tanke, som giver Hjertet Mod,
Skjønt bøddel-Øxen damper alt med det røde Blod.

“Veni creator!” synge de Nonner. Rædselsdag!
Én Stemme høres mindre ved hvert et Øxeslag.
Det dæmpes meer og meer — hør end den Sidstes Sang! —
Med Eet der bliver stille — man hører Øxsens Klang.

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879

Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems