Jan Bo Jensen, museumsinspektør og arkitekt, Odense Bys Museer
H.C. Andersen Fonden havde i november og december inviteret til temamøder, hvor man kunne høre om “H.C. Andersen og Odense i forvandling”. Den 1. december 2016 var temaet “Eventyrhuset – Det nye H.C. Andersens Hus”. Der var flere oplægsholdere om dette emne bl.a. Jan Bo Jensen, museumsinspektør og arkitekt fra Odense Bys Museer, som fortalte meget levende om det historiske Odense og trak perspektiver til det fremtidige eventyrhus og have, som forventes færdigt i 2020.
Dengang H.C. Andersen blev født var Odense by meget anderledes end i dag. Det var en organisk by, som var formet af og snoede sig langs højderyggen mellem Odense å og Rosenbækken. Næsten alle husene var opført i en eller to etager. Der var stort set ikke et sted, hvor man ikke fra gaden kunne føre en samtale med en, der stak hovedet ud af et vindue, hvor som helst i bygningen. Næsten alt var opført i bindingsværk og helt konkret så var det menneskenes egne mål, som var blevet anvendt i form af tomme, fod og alen – herfra og hertil. Alt var i en menneskelig skala bygget af naturens materialer. Mange steder kunne man, hvis man gik ned bagerst på ens egen grund, eller hvis man trådte ud og gik et par skridt ned i strædet, så ville man komme ned til et af vandløbene, enten den store Odense å eller Rosenbækken, så var man faktisk ude ved vandet. Naturen og landet var helt tæt på, det var Andersens landskab, det var den verden han brugte til at iscenesætte sine eventyr i. Allerede på Andersens tid forandrede hele verden sig kraftigt. Den industrielle udvikling og senere bilen og dens indtog i byen satte sine spor. Bevægelsen og hastigheden skabte nogle dynamisk byrum og ikke mindst Thomas B. Thrigesgade. Gaden, som vi husker den var et rum, hvor man som menneske følte sig fremmedgjort. Det var for trangt og hvor afstandene ikke kunne måles med den menneskelige alen og nu forvandles byen igen.
En kæmpemæssig transformation skulle ske, der skabes nye byrum, som atter binder byen sammen og som bliver rarere og nærværende for mennesker at færdes i. Det bliver en by med mange flere mennesker og der kommer mange flere boliger ind i byen. Byen bliver tættere med en moderne arkitektur og nogen steder vil skalaen stadig være meget stor. I den nye fortættede by vil der ske noget helt anderledes og nye grønne byrum opstår. Man kan lade sig drage ind i den her verden af labyrintiske grunde, hvor der inde bagved skyder runde pavilloner op, som i et nyt lag. De gentager de træstrukturer man ser i hækken og med det mønster som de udgør inkluderer de det omgivende historiske bykvarter og samtidig rummer det en fortælling om den natur, hvor træet kommer fra.
De japanske arkitekter, som sammen med danske samarbejdspartnere har skabt en verden, der bygger på H.C. Andersens eventyrunivers og hus. Gæsternes første møde er haven, der fører til eventyrhuset. Det er et åbent og gæstfrit rum hvor alle kan komme, opholde sig eller gå igennem. Det er et sted, hvor man langsom fjerner sig fra den virkelige verden og drages ind i anden. Det er en verden uden centrum og uden hierarki. En verden fuld af H.C. Andersens inspiration og kærlighed til de svage, til de små ting, og hans kritik af det magtfulde. Der er forskudte planer i bygningerne, der er kurvede vægge med semiformede bygninger med fint forgrenede facader formet i træ og glas. Kun der hvor der skal være indgange skyder de cirkelformede pavilloner op. Hovedindgangen omfavner Mindehallen og skaber en adgang til fødehjemmet. Der er et børneunivers, som har sin egen indgang og det er her man kommer ind til det vi i dag kender som Fyrtøjet. Børneuniverset bliver udvidet med læringstilbud, hvor skoleklasser kan komme og få et forløb omkring H.C. Andersen og hans eventyr. Caféen ligger helt fremme og møder det nye byrum, men bliver også en facilitet i museet. Det kan også kan bruges, som en almindelig café i byen, og derfra kan man komme ind i huset og se alt det der udfolder sig her. Haven består af alle de cirkulære hække, som med deres konkave og konvekse bevægelser giver den besøgende en konstant oplevelse af en vekslen enten at være ude eller være inde i noget. Haven er noget, som skal fornemmes kropsligt, man skal ind i den.
Man skal ikke bare se, men man skal mærke, det er sanselige oplevelser, der er lyd og lys. Der er ting man kan mærke på. Det er en gave, som leger med relationen mellem os som mennesker og naturen. Haven er opdelt i nogle temaer, kæmpehave, hvor planterne er så store, at vi kan føle os som miniputter, eller Tommelise. Man kan komme til haven på flere forskellige måder, enten gående fra de mange nye fodgængerarealer, der vil findes ved den nye bydel mod vest. Ligesom, der i nærheden af eventyrhaven er to stoppesteder for letbanen. Den forunderlige verden er en skovlignende forsunken have, som giver lys ned i forbindelsestunnelen mellem parkering nord og syd. Det er også muligt, at komme ind fra det gamle H.C. Andersen kvarter. Da der ved siden af fødehjemmet vil være en passage ind i haven og fremover får vi en mere naturlig indgang til den eventyrlige verden.
Lars Bjørnsten Odense 2016