H.C. Andersen i golfklub ved Bogense

H.C. Andersen Golf Kristianlundsvej 15, 5400 Bogense

H.C. Andersen set fra en hestevogn på en varm sommerdag i juni 2017 ved H.C. Andersen Golf i  Bogense. Hyggeligt ser der ud med skulptur, rosenhave, restaurant m.m og som golfklubben skriver så begynder eventyret netop her!

H.C. Andersen statuen ved H.C. Andersen golf ankom den 17. juli 2013 som en forsinket fødselsdagsgave til ejeren af H.C. Andersen Golf, Finn Gramvad. Statuen er udført af den kendte odenseanske billedhugger Jens Galschiøt.

H.C. Andersen statuen står smukt på plænen foran hovedbygningen på Kristianslund, som blev opført i 1802 som en selvstændig gård på Harritslevgårds jorde. Gården blev drevet som traditionelt landbrug til omkring 1980. Komtesse Caritas, født Bernstorff (1918-2003), var den sidste, der beboede Kristianslund. Kristianslund er i dag en del af HCA Golf i Bogense.

Se mere om H.C. Andersen og Bogense her!

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense