Maleri af Ib Spang Olsen af “Nordhavnen” i gamle dage
Maleriet her er en genskabelse af Ib Spang Olsens barndomsbillede af havnefronten. Bag denne væg – maleri ved enden af Nordre Frihavnsgade og Østbanegade i København befinder sig et nyt kvarter “Nordhavnen”. I dette er det tanken, at placere H.C. Andersen Adventure Tower & Park. Nedenfor kan du se nogle af tankerne bag dette projekt. Indfaldsvinklen for for at omtale projektet her på sitet er spørgsmålet om relationerne til H.C. Andersen.
Det er meningen, at tårn og park skal ligge ved Oceankaj i Nordhavn. Projektet omfatter et 280 meter højt multifunktionelt tårn på 98.575 m2, og en omkringliggende forlystelses – og oplevelsespark på ca. 30.000 m2, samt en offentlig park med gratis adgang på mellem 20.000-35.000 m2.
Det er et projekt er som er med til at gøre Danmark og København.til en international turistattraktion og offentlig grøn park med gratis adgang samt et H.C. Andersen-vartegn for Danmark og København. I forbindelse med fremlæggelsen i pressen har forskellige samarbejdspartnere skrevet om deres relationer til projektet. Her bringes et uddrag af nogle af dem.
“Med H.C. Andersen Tårnet ved indsejlingen til København får vi en unik mulighed for at sammentænke Nordhavns nye bykvarter, havnefront og skyline som en samlet arkitektonisk helhed” skriver Bjarke Ingels, stifter og partner, kreativ direktør, BIG.
3F København skriver at “Københavns værdier er at hjælpe og give de ”små” i samfundet en mulighed. Dette genkender vi i høj grad i H.C. Andersens eventyr, hvor han ofte tager udgangspunkt i de fattige, udstødte og ”skæve eksistenser”…. Mange af vore medlemmers skæbner er ikke langt fra H.C. Andersens eventyr, og som i eventyret, mener 3F København, at alle skal have en chance for at leve et meningsfyldt liv….”
HORESTA skriver bl.a. at ”Vi har brug for fyrtårne, når vi skal tiltrække turister til Danmark. Attraktioner og oplevelser, som sætter Danmark på verdenskortet, og som gør det attraktivt at rejse hertil som turist ….. H.C. Andersens eventyr er noget af det, som Danmark er mest kendt for i verden. Ikke mindst i Kina, hvor den kinesiske regering netop har blåstemplet Danmark som turistland, som det første land uden for Asien.
H.C. Andersen Adventure Tower & Park er udtænkt af projektudviklerne Kurt Immanuel Pedersen og John Christensen og som samarbejdspartnere er angivet: BIG, SLS, RAMBØLL, ZÜBLIN, FORREC, ECA, KAB, DELOITTE, 3F KØBENHAVN, HORESTA.
Katrine Lilleør er tilknyttet som kultur-rådgiver ved opførelsen af forlystelsen og udtaler i den anledning: ”Det er en lykkelig idé at give H.C. Andersen et tårn i den by, han elskede så højt. Nu skal vi bare sikre, at alle vi der elsker ham også vil kunne finde ham i tårnet. Jeg skal gøre mit til, at Andersen flytter ind”. Kathrine Lilleør fik i 2012 H.C. Andersen Prisen for sin forskning og formidling af eventyrene.
Det bliver spændende, at følge dette projekt og se hvilke kreative ideer, der er til at formidle H.C. Andersen, hans eventyr og værk. Projektet skal bl.a. i løbet af 2017 drøftes i flere udvalg i Københavns Kommune.
Se Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommunes beslutning den 19. juni 2017 her!
Kilde: Volumenundersøgelse – Bilag til drøftelsessag Maj/Juni, 2017 / H.C. Andersen Adventure Tower & Park samt pressemeddelelse 15.5.2017 ZÜBLIN A/S. Foto Lars Bjørnsten maj 2017.
Se meget mere her: hc-andersen-tower.com/
Lars Bjørnsten Odense 19. maj 2017