Den standhaftige kærlighed set i Overgade Odense

Foto: fragadetilby.dk

Kunstinstallation på “Skjolden”  i januar 2017

Den standhaftige kærlighed er titlen på et projekt, som studerende ved Odense Tekniske Gymnasium har stået for. Det er Amanda Skovgaard Andersen, Annemette Victoria Laursen Vig og Signe Emilie Pejstrup Honoré, der har fået den geniale ide’ , at bruge en af byens mange H.C. Andersen skulpturer til en kunstinstallation på “Skjolden” i Overgade i Odense. Den standhaftige tinsoldat i bronze er skabt af billedhuggeren Eiler Madsen (1939-2011) og afsløret i 1996. Se mere her!.

Kunstinstallationen har fået navnet “Den standhaftige kærlighed” og kunne i ses i januar 2017. Skulpturen har fået en protese og benene, som står omkring den, er blevet til silhuetter af soldaten. Balletsko hænger i træet bagved og symboliserer balletdanserinden, som Den Standhaftige Tinsoldat er forelsket i. Silhuetterne kigger længselsfuldt mod træet.

Bandagist firmaet Sahva har doneret en speciallavet protese til tinsoldaten til projektet og projektet er støttet af Fra Gade til By.

Kilde: fragadetilby.dk