H.C. Andersen digt 1845
“Pandebeen, Øiesteen, o.s.v.”
Pandebeen! – Godt det groer!
Bag ved det Forstanden boer,
Den vil læse, den vil lære,
Bringe Dig i Agt og Ære,
Sidde, som en holden Een,
Bag det stolte Pandebeen!
Øiesteen! Nei hvor klar!
Troer jeg ikke, to Du har!
See dog bare hvor de klares,
Jeg kan see Dig, – o bevares! –
Lige ind i Hjertebeen!
Du min egen Øiesteen!
Næsetip! – Hvilken Hest!
Et Par Briller ride bedst.
Naar Du ikke Veien kjender,
Ride de hvor Tippen vender;
Hvilken lille stumpet Snip!
Hesten hedder Næsetip!
Mundelip! – Frisk og rød,
Er det sandt Du er saa sød?
Kan jeg ganske paa det lide?
Vil ei Tænderne mig bide?
Jeg vil tage Kysset, – Svip!
Det tog jeg fra Mundelip!
Hageflip! – Det er vist,
Hageflippen kommer sidst,
Men i Kløften som jeg hører,
Er der nok en Lux, der kjører,
Det gaaer over Næsetip,
Mundelip og Hageflip!
Dikkedik! – Hvad er det!
Vil Du sidde rank og ret,
Saa skal jeg nok Luxen finde,
Thi jeg veed han er derinde.
O, nu fik jeg ham den Strik,
Dikke, dikke, dikke, dik!
Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems