Carl Andreas Reitzel, 1789-1853, dansk boghandler og bogforlægger
Se også: C. A. Reitzel’s Boglade og H.C. Andersen
Carl Andreas Reitzel (4. oktober 1789 i København – 7. juni 1853). Han var en dansk forlagsboghandler. Hans tyskfødte far var Benjamin Reitzel, som var handskemager i København. Moderen hed Dorothea og var født Weiss. C.A. Reitzel kom i 1803 i lære hos boghandler Gerhard Bonnier, og i 1819 etablerede sig med selvstændig virksomhed. Dette skete i starten fra små forhold, men efterhånden gjorde hans store dygtighed, at C.A. Reitzels boghandel blev en faktor i den danske litteratur. Han blev datidens største forlægger her i Danmark. Han begyndte med små praktiske sager, men efterhånden blev det den varmblodige mands ærgerrighed at samle alle betydende danske forfattere på sit forlag.
H.C. Andersens optegnelser af honorarer i forhold til C. A. Reitzels Forlag
I 1822 udkom H.C. Andersens første bogudgivelse, Ungdoms-Forsøg af Villiam Christian Walter, som er et pseudenym for H.C. Andersen, udgivet på eget forlag. I 1829 udgav H.C. Andersen bøgerne Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829 under eget forlag. Senere i 1830 og 1831 blev Digte samt digtsamlingen “Phantasier og Skizzer” udgivet på eget forlag. Senere i årene 1834 og i 1840, 1846 samt sidst i 1851 udgav H.C. Andersen arbejder på eget forlag.
I 1831 udgav H.C. Andersen de første bøger på C.A. Reitzels Forlag. Dette fortsatte indtil 1872, dog ændredes forlaget da Carl Andreas Reitzel døde den 7. juni 1853. Han efterlod sig to sønner, der fortsatte boghandler- forlæggervirksomheden under navnet “C.A. Reitzels Bo og Arvinger”. Dette ændredes dog i 1858 til “C. A. Reitzel”, da sønnerne Theodor – Carl Reitzel fuldt ud overtog virksomheden.
Den sidste bog, som H.C. Andersen har udgivet på C.A. Reitzels forlag var Nye Eventyr og Historier. – Tredje Række. Anden Samling fra 1872 som indeholdt eventyrene “Hvad gamle Johanne fortalte”, som skulle være den sidste historie , som H.C. Andersens skrev. Desuden eventyrene “Portnøglen”, “Krøblingen”, “Tante Tandpine”
Reitzel var den forlægger virksomhed, det udgav hovedparten af H.C. Andersens værker. Dog blev der fra 1832 i nogle år udgivet litterære arbejder på F. Prinzlaus Forlag, C.C. Lose & Delbanco og i Schubothske Boghandel. Senest i 1942 blev der på Nyt Nordisk Forlag / Arnold Busck, København udgivet arbejder af H.C. Andersen.
H.C. Andersen udgav arbejder på mange andre sprog. Således bl.a. Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung. Andersens selvbiografi blev som en del af hans samlede værker udgivet fra 1847 på Carl B. Lorcks forlag i Leipzig i Tyskland. Desuden havde H.C. Andersen forlæggeren Richard Bentley i London samt Hurd and Houghton i New York. Se H.C. Andersens håndskrevne optegnelse vedr. honorarer her!
Nedenstående er eksempler på hvordan arbejdet med forlægger, oversættelse, udgivelse m.m. foregik. Disse er ikke fyldestgørende for H. C. Andersens samarbejde med disse.
Valg af forlægger
H.C. Andersen beder i et brev 18. juli 1831 til Edvard Collin om råd vedr. en forlægger. H. C. Andersen syntes at det var kedeligt at samle subskribenter og at det heller ikke altid var rart at skulle plage sine venner med dette. Han overvejer derfor, at skulle have en forlægger, men hvem skulle det være? Skal det være Reitzel eller Printzlau og hvad skal man have for hvert ark. Desuden ønsker han sine værker oversat til tysk. Han er dog ked af at han ikke selv er i stand til at ordne sine sager og skal bede andre om at gøre det. Edvard Collin svarer i et brev 10. august 1831 til H.C. Andersen, at angående honoraret kunne han henvende sig til Reitzel og foreløbig spørge om, hvor meget han vil give pr. ark. H.C. Andersen skal dog ikke indgå nogen aftale inden han har har orienteret Edvard Collin derom. H.C. Andersen advares mod at gå til Printzlau, da han er ikke formuende og at Andersen ikke har råd til at tabe penge ved en aftale med ham. Måske bliver han stødt over det, men det kan ikke hjælpe noget. H.C. Andersen kan bare give Edvard Collin skylden, hvis der opstår problemer i den forbindelse.
Oversætter
Vedr. oversættelsen til tysk, så mener Edvard Collin at det rigtige ville være at søge en oversætter og betaler ham for arbejdet og så derefter sælge manuskriptet til en tysk boghandler. Det kunne f.eks. være Perthes i Hamburg eller Brockhaus i Leipzig
Udgivelsen
H.C. Andersen skriver den 20 august 1831 til Edvard Collin vedr. Reisen ( Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831) at han og faderen er blevet enige om, at Andersen selv skulle gå til Reitzel og at Andersen solgte ham hele klatten for 150 Rdl, hvoraf han straks fik 100 Rdl. De er begyndt på trykningen og i løbet af 14 dage er de første 6 ark trykt. Der er dog flere huller i manuskriptet og dem skal H.C. Andersen udfylde.
En trængende forfatter
H.C. Andersen skriver den 28 marts 1835 et brev til C. A. Reitzel senior om udgivelse af Improvisatoren. Original Roman i to Dele, som er udgivet den 9. april 1835 på C.A. Reitzels Forlag, 1835.
H.C. Andersen er tilsyneladende i pengenød og har betegnet sig selv , som “en trængende forfatter”. Han bedyrer også overfor den kære Reitzel , at var han rig, så ville han forære Reitzel alt hvad han skrev. Tingene er dog anderledes i H.C. Andersens verden og måske skifter tingene til en bedre verden, hvor Reitzel måske er digter og Andersen er forlægger, så kan Reitzel gøre mod Andersen, hvad han ville have gjort hernede! og Andersen slutter af med… ” Nu lev vel! paa Mandag kommer jeg og saa er De smukt hjemme. – Glem heller ikke den 2den April….”
Improvisatoren. Originaludgave fra 1835. Foto: Lars Bjørnsten
Romanen er ved at blive færdiggjort hos bogtrykkeren og Andersen forventer en udgivelse i næste uge. Han håber at Reitzel må få en god afsætning af bogen. H.C. Andersen skriver at han har givet bogen et par år af hans liv og nok det smukkeste.
Det var i starten almindeligt at forlæggerne ønskede subskribenter, som er folk der på forhånd havde givet til kende at de ønskede at købe en bestemt bog og dermed sikre udgivelsen af det pågældende værk. Dette gjaldt også for H.C. Andersen og Reitzel havde via et par venner selv skaffet sig 18 subskribenter, hvorimod Reitzel havde forlangt hundrede subskribenter for at han kunne få 200 Rdl. ( Fra rigsdaler til kroner. I 1873 blev der vedtaget en ny møntlov med virkning fra 1. januar 1875. Møntenheden blev ændret fra rigsdaler til kroner, og 1 rigsdaler blev omvekslet til 2 kroner.)
H.C. Andersen er klar over, at han nok ikke får 200 Rdl. før salget af bogen går godt. Af de 180 Rdl. som har er stillet i udsigt i første omgang har han, som han skriver “desværre” fået 115 Rdl og at resten er et ubetydeligt. H.C. Andersen håber at Reitzel vil glæde ham, hvis han på mandag på sin udgiftsdag kunne få den lille rest.
Brevet til Reitzel 25. marts 1837
Et par år senere den 25. marts 1837 skriver H.C. Andersen igen et brev til Reitzel. Han har forsøgt at få “audiens” hos Reitzel, men nu har han dårlig hals på grund af vejret og derfor tør han ikke tage de store rejser til Købmagergade og at han derfor sender sin “brevdue” i form af en meget skikkelig karl med en kvittering for honoraret for “Eventyr for børn”. H.C. Andersen vil gerne have et lidt større honorar, da han mener, at det er hans bedste eventyr. som også er beregnet for voksne. H.C. Andersen er klar over at der intet er aftalt og at han kun har ytret sig skriftligt om et højere honorar, men har ikke fået en tilbagemelding herom. Samtidig udbeder Andersen sig om muligt et par af forlagets skrifter. Han beder Reizel selv vælge mellem “Samlede Digte af H. C. Andersen” ,”O. T. Roman”, Guldmageren, “De Underjordiske af Ingemann”,” Digte af Christian Winther”, “Amor og Psycke”. “Eventyr af Andersen” til en værdi af ca.8 – 10 Rdl. H.C. Andersen har fået 20 Rdl i honorar for Eventyr, men han beder om 10 Rdl. mere, som Reitzel bedes give budet med tilbage.
Udgivelsen af H.C. Andersen Eventyr i Frankrig
Den 1. april 1873 skriver H.C. Andersen til C.A. Reitzel senior om at få udgivet en fransk udgave af sine illustrerede eventyr. Han har fået en henvendelse fra redaktør Robert Watt om at hans ven journalisten Gregoire i Paris ville forestå en fransk udgivelse. I den forbindelse ønsker han to fuldstændige eksemplarer på dansk. Robert Watt ville tale med Reitzel derom og H.C. Andersen finder, at det jo altid er til hæderlig gavn for originalen af en bog, at den vinder erkendelse i andre lande og at forlægger og forfatter selv uden fortjeneste vil understøtte en sådan ide.
Et eksempel på en kontrakt mellem H.C. Andersen og C.A. Reitzel
Således som beskrevet i brev fra C. A. Reitzel senior til H.C. Andersen den 20. april 1853. Heri beskriver Reitzel betingelserne in duplo for forlaget af “Eventyr”, 2den illustrerede udgave, samt en prisbillig udgave af deres samtlige arbejder.
Hvis H.C. Andersen ingen videre bemærkning har til disse bestemmelser, beder Reitzel ham forsyne genparten med sin underskrift uden forbehold og aflevere den til forlæggeren. Originalen er H.C. Andersens.
A. Eventyr, 2den illustrerede udgave.
1) De nævnte oplag trykkes i 2 forskellige udgaver og begge med Illustrationer, tilsammen med et oplag af 4000 eksemplarer.
2) Honoraret for dette oplag fastsættes til 1200 Rbd (rigsbankdaler). H.C. Andersen betales i følgende terminer: medio august dette år 200 Rbd. Ultimo oktober dette år 200 Rbd. Medio december dette år 200 Rbd. Resten 600 Rbd erlægges i januar-februar og marts 1854, hver gang med 200 Rbd.
3) Trykningen påbegyndes ultimo juli og fortsættes så hurtigt, som trykkeriet kan udføre den.
4) Der tilstås H.C. Andersen 12 frieksemplarer
B. Samlede Skrifter, prisbillig udgave.
a) Denne udgave udgives i overensstemmelse med den af H.C. Andersen lagte plan. Oplag 2000 eksemplarer. Format, tryk og papir som den nyeste udgave af, skrifter af H.C. Andersen til ” En hverdagshistorie”; hver anden måned udgives en levering eller to bind.
b) Honoraret for den samlede udgave fastsættes til 1700 Rbd, hvilket udbetales ved hver levering med et forholdsmæssigt beløb.
c) Trykningen påbegyndes medio september dette år, således, at endnu forinden nytår 2 leveringer eller 4 bind kunne være udkomne.
d) Det tillades Reitzel som forlægger af H.C. Andersens samtlige værker, at tage særskilte aftryk af “Mit Livs Eventyr”, 1000 eksemplarer flere, end det for “Samlede Skrifter” fastsatte antal eksemplarer, mod at honorere dette med 25 Rbd pr trykt ark. Dernæst af romanerne: “O. T.” og “Kun en Spillemand” at tage 500 særskilte aftryk af hver, mod at honorere disse med 10 Rbd pr trykt ark. Udsalget af disse særskilte aftryk finder første sted 4 måneder eller et år efter at udgaven af værkerne er sluttet, eller når Reitzel, som forlægger vil lade dem udgå.
e) Forfatteren tilstås 12 frieksemplarer.
Testamentet
H.C. Andersen skrev 2. juli 1875 til Notarius publicus, at hans testamente af den 18. februar 1860 og med efterfølgende ændringer af 2. april 1873 ændres. En af disse ændringer er at “Dispositionen over Forlagsretten til Andersens Skrifter hos Reitzel tilkommer alene Etatsraad E. Collin, eventualiter hans Søn Jonas eller hvem af disse dertil maatte bestemme.”
Lars Bjørnsten maj 2011
Kilder: sdu.brevbase, Wikipedia og Lars Bjørnsten