Et nyt HCA museum for de fine, folkelige, voksne, børn, turister og lokale

HCA-hus-2018-fugleperspektivVest

H.C. Andersen Eventyrhus og Eventyrhave i Odense

Billedet er et fugleperspektiv af projektområdet set mod vest. I forgrunden ses skinnerne til letbanen. I baggrunden husrækken i Bangs Boder med mindehallen længst til venstre.

Rådmand for By- og Kulturforvaltningen Odense Jane jegind holdt en tale ved afsløringen den 2. april 2016, da det japanske arkitektfirma Kengo Kuma and Associates havde vundet projektkonkurrencen om at tegne et nyt H.C. Andersens Hus og en ny eventyrhave. Nedenfor bringes sentenser fra talen.

Vi glæder os over den hele H.C. Andersen både for børn og voksne og at det nye museum kan rumme de fine og det folkelige. Det bliver et sted, hvor der både er plads til fortællingen og H.C, Andersen, men også plads til eventyrene der har gjort ham så berømt. Det er et sted hvor både turister og lokale kan føle sig hjemme. Når vi taler om at Odense er ved at transformere sig til en moderne storby så er ambitionen om, at favne H. C. Andersen i hans helhed i det ny H. C. Andersens hus et eksempel på den transformation.

Kultur er ikke blot for nogen, kultur er for alle og tager flere alvorligt, så sker der også ting og sager. H.C. Andersen er et fremragende eksempel på lige nøjagtig det. Hans eventyr tilhører os alle og taler til alle og netop derfor er han på en og samme tid lokal og global. Med eventyrhuset vil vi bygge et fundament, bygge et sted for fremtidens H.C. Andersen fællesskaber og på tværs af geografi og alder. Her tror vi ikke på modsætninger, men på forudsætninger og vi tror at læring ikke kan klare sig uden oplevelser. At leg og fordybelse går hånd i hånd og opdagelse og genkendelse er to sider af samme sag, sådan er det også i H. C. Andersens eventyr. Og sådan må det selvfølgelig også være i hans nye eventyrhus…

Foto og skitser er fra: Kengo Kuma and associates / Cornelius+Vöge Arkitekter og landskabsarkitektfirma MASU Planning

Lars Bjørnsten Odense 6. april 2016

 Se mere om det “Det nye eventyrhus” her!