Historien om Hofmansgave
Hofmansgave er en gammel hovedgård på Fyn, som nævnes første gang i 1483, kaldt Knyle, kaldt Qvitzowsholm fra 1588, kaldt Roseneje fra 1683 og kaldt Bøttigersholm fra 1718. Navnet Hofmansgave er fra 1785. Gården ligger tæt ved den nordvestlige ende af Odense Fjord, i Nordfyns Kommune. Hovedbygningen er opført i 1784-1787 ved J. C. Seyffert.
I perioden 1784-1959 var godset ejet af slægten Hofman-Bang. Det er i dag en selvejende fond, hvis overskud anvendes til planteforskning og deraf aledte aktiviteter. De nuværende ældre bygninger er bygget omkring 1786, efter at de helt gamle bygninger var nedrevet. Bygningerne er fredede.. I parken, som er åben for besøgende findes mange sjældne træer, som er indtil ca. 200 år gammel, det gælder f.eks det store Ginkogtræ. H.C. Andersen kom på Hofmansgave et par gange i årene 1830 og 1832. Han kendte familien Bang gennem Collins sønner, således skulle Edvard Collin været på besøg på Hofmansgave i sommeren 1829.
Niels Hofman Bang (1776-1855)
Niels Hofman Bang (1776-1855) var gift med Charlotte, som var datter af Ove Malling. Det var ham H.C. Andersen havde kontakt til. De havde ialt 6 børn herunder den senere arvtager af Hofmansgave Niels Erik. Niels Hofman Bang var en kendt botaniker og hans speciale var alger og infusionsdyr. Ideen til H.C. Andersens eventyr “Vanddraaben” er skabt på Hofmansgave og ham som studerer infusionsdyr er godsejeren på Hofmansgave Hofman Bang. I forbindelse med hans død skrev Fyens Stiftstidende 16. marts 1855, at han var naturens ben. Dens skønhed var hans daglige glæde, og hans livs stadige syssel var at granske og grunde over naturens dybe sandheder. Og taknemlig blomstrede derfor naturen omkring ham, under hans fredende hånd. Hvad han ligefrem virkede for naturvidenskaben og for dens anvendelse til samfundets tarv. Han var far til Niels Erik de Hofman-Bang
L.A. Smith (1820-1906), Niels Hofman Bang, 1856
Niels Erik de Hofman Bang 1803-1886
I Kolding Folkeblad kunne man den 4. marts 1886 læse om Niels Hofman Bangs død. I den forbindelse var der en omtale af ham og hans bedrifter. Nedenfor bringes et kort udddrag: Statsråd N. E. Hofman (Bang) til stamhuset Hofmansgave er afgået ved døden. Han var født den 18. juli 1803 og havde rejst udenlands i 1827-1830 for at studere landbruget og særlig fåreavlen. i 1840 tiltrådte han forpagtningen af Hofmansgave. Det var han indtil 1855, da han ved faderens død blev ejer af stamhuset Hofmansgave .. i 1845 oprettede han på Hofmansgave en landøkonomisk læreanstalt, som fortsattes indtil han tiltrådte stamhuset. Fra 1850 til 1856 udgav han “Meddelelser for Landmænd”. Desuden har han skrevet en del artikler om en forbedret dyrkning af husmandslodder og for udbredelsen af dværgfrugttræer. Han havde desuden stor kærlighed til havebruget, og særlig var hans have ved Hofmansgave en sand mønsterhave for kulturen af dværg-frugttræer. Han har haft stor indflydelse på det danske landbrug. Da det nærmest er ham der har indførst svenskharven, kløversåmaskinen. Ligeledes hørte han til de første der dyrkede roer til kvægfoder.
Hofmansgave og H.C. Andersen
Eventyrdigteren opholdt sig på den fynske herregård to gange. Den ene gang er 10. – 14. juli 1830 og den anden gang var i perioden 17. juli – ca. 1. august 1832. Kilderne til H.C. Andersens oplevelser på Hofmansgave er nogle af de breve han har skrevet til venner og bekendte.
11. juli 1830
Den 11. juli 1830 skriver H.C. Andersen til Edvard Collin bl.a. ” …. Jeg har mærket at man ret studerer Botanik her, og er Talen om Blomster og Væxter, føler jeg mig reent svinde hen i et Nix, jeg som dog i Jylland vandt daglig i Folks Agtelse, naar de hørte mig kjende Hør, Hamp, Rap og Rølleger!
Beskrivelse af herregården Hofmansgave 13. juli 1830
H.C. Andersen skriver i brev dateret den 13. juli 1830 til Ludvig Læssøe om sin oplevelser inde og ude: ” …. – For nogle Dage siden tog jeg fra Odense her udpaa Hoffmannsgave, en stor Herregaard der eies af Hoffmann-Bang, Fruen i Huset er en Datter af den afdøde Malling. Her er Antiquiteter, Bogsamling, Naturalier og Alt hvad man ønsker sig; mit Sovekammer støder op til en stor Malerisamling og Haven der næsten er en halv Miil i Omkreds, vrimler af Blomster, hvoraf de fleste er mig ganske ubekjendt, men stiger man uden for den, da er alt i en to Miles Omkreds en Flade; Stranden gaaer tæt op til og den lange Odde af Land er ganske Lyngbegroet, i disse Dage har Vandet været saa lavt at der næsten 1½ Miil ud i Stranden ikke var Vand men kun det hvide Sand; i Formiddags kjørte jeg en Tour, der var meget interesant, nemlig en heel Miil ud paa en nogle Alen bred Tange mellem Odense Fjord og Kattegattet, der væltede sine sorte Bølger for mig; jeg stod paa det yderste Punkt og fik mig en lille Steen og noget Tang. – I dette Øieblik jeg skriver dette, slaaer Nattergalen i Haven udenfor, thi det er sildigt og deiligt Veir; imorgen reiser jeg herfra til Odense, hvor jeg agter at fuldende mit Brev til Dem. Det er St Knuds Markede, da er Alt i Bevægelse. – Men nu god Nat! …..”
Solmikroskopet på Hofmansgave
Solmikroskopet på Hofmansgave Kilde: nordfynsk.dk 110318
Ideen til H.C. Andersens eventyr “Vanddraaben” er skabt på Hofmansgave og ham som studerer infusionsdyr er godsejeren på Hofmansgave Hofman Bang. H.C. Andersen var meget begejstret over tidens nye ting og også over det han så i solmikroskopet på Hofmansgave. Måske havde han hørt om det før, da der i København i Tivoli var noget der hed “Det physiske Theater”. Her kunne publikum mod betaling deltage i forskellige undersøgende eksperimenter. I 1843 blev der givet en kgl. tilladelse til lysstøberenke Christine Westermann til i fire måneder at fremvise et solmikroskop og et camera obscura.
Et solmikroskop er en art Laterna magica med stærkere forstørring end det sædvanlige, for at billedet på skærmen kan blive tydeligt selv om genstanden f.eks. et mikroskopisk præparat er meget lille. Ved den stærke forstørring er stærk belysning af genstanden nødvendig, hvorfor sollys er blevet benyttet.
Oplevelserne på Hofmansgave 15. Juli 1830
Efter opholdet på Hofmansgave tog H.C. Andersen til Odense den 15 Juli 1830 og her skriver han om sine oplevelser på Hofmansgave. Den sidste dag han var paa Hofmansgave, havde han en sand nydelse, hvor han så infusions dyr. Tænk, at der i en lille vanddråbe på glas var en hel verden med skabninger, hvor de største præsenterede sig som græshopper, de mindste som knappenåls hoveder. Nogle lignede virkelige græshopper, andre havde de mest monstrøse skikkelser, og alle tumlede de sig imellem hinanden, og de større slugte de mindre. H.C. Andersen så infusions dyr i sit eget blod. Der vrimlede det af ål og torsk, og alt i det uendelige; at det ikke var et øjenspil, overtydede ham dyrenes form og de enkelte leds bevægelighed, dels også, at når man rørte med en knappenåls spids der først var dyppet i syre, ved den materie hvori de var, flygtede de alle over til den modsatte side og døde efter et øjeblik. Den hvide skimmel på blæk, var en hel skov med urter og vækster, træer og buske. Kort sagt der åbnede sig en uendelighed, der gjorde ham svimmel.
Kilder: HCA-centret breve. Tryllehaven Tivoli af Ida Haugsted. Nordfynsk.dk. Kolding Folkeblad 4. marts 1886 og Lars Bjørnsten Odense.