Veje gennem livet på Ejerslykkeskolen i Odense (1)

ejers

Veje gennem livet på Ejerslykkeskolen i Odense

Veje gennem livet på Ejerslykkeskolen i Odense. Projektet er lavet i samarbejde med billedkunst i 5.a og valgholdene “billed-og-kunsthåndværk” samt “keramik” på mellemtrinnet. Det er derfor elever fra flere 5. klasser, der har bidraget til projektet.
Eleverne har arbejdet med identitet og de “masker” de har på i løbet af en dag. Er de “mors dreng”, “den vilde”, “stræberen”. Eleverne har arbejdet med, hvordan de skifter “masker” i løbet af dagen og hvorfor de skifter masker i forskellige sammenhænge. Urene skal vise, hvordan nogle skifter “masker” i forskellige tempi.
Eleverne har arbejdet meget konkret med begrebet mønsterbryder. Eleverne har lavet en figur af H.C. Andersen ud af knapper, der danner en H.C. Andersen figur. Når figuren bevæger sig, så brydes mønstret. H.C. Andersen bliver herved en mønsterbryder på det konkrete plan.
Eleverne har arbejdet med flere H.C. Andersen eventyr og lavet figurer, der er inspireret af eventyrene. Eleverne har arbejdet i ler – og stentøj med under- og overglasur. De har arbejdet med papmasker, plane malerier og dokumentation i videoform.
Scan koderne og se elevernes videoer om “Mønsterbryder”. “Sprællemand for andres meninger” og “Masker”.

Foto m.m. Lars Bjørnsten Odense 2015

Billeder m.m. fra aktiviteter og stemninger under H.C. Andersen Festivals 2015

Sider:  0   1  2  3