Ørkenens Søn

H.C. Andersen digt 1830

Ørkenens Søn

Den vilde hingst jeg tumler,
Vi flyve paa Sletten afsted,
Men Hjertet slipper dog ikke
Den stærke Kjærlighed.

Som Solen brænder i Sandet,
Saa brænder det dybt i mit Bryst;
Det er, som Hjertet vil sprænges
Af Længsel og af Lyst!

Så høi og så stor er Himlen,
Med Sol og Stjerner paa,
Dog rummer den ei den Flamme,
Mit hjerte dølge må!

Der brænder mig Ild i Blodet,
Flyv, vilde Hingst, afsted!
Mit unge hjerte Sprænges
Af haabløs Kjærlighed!

Kilde: H.C. Andersens “Samlede Skrifter” Tolvte Bind.1879

Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems