“Den lille Fynbo” og H.C. Andersen

H.C. Andersen i Nyhavn 18. Kilde kb.dk 2002

Indledning

“En tjenestepiges Minder” er at læse i Jyllandsposten fra den 3. august 1910. Marie Busch (1852-1934) var tjenestepige hos H.C. Andersen, dengang han boede i Nyhavn 18. Du kan læse mere om HCA’s bopæl i Nyhavn 18 her!

Marie var ung pige i huset hos digteren i 3 år og rejste hjem til Svendborg i 1874. Du kan læse mere om H.C. Andersens unge pige fra Svendborg her! . Teksten er så vidt muligt omskrevet til nydansk. Desuden er der indsat afsnit og overskrift før hvert afsnit.

Enkefru Busch i Svendborg

På Søgaardsvej ved Svendborg bor enkefru Busch, der i sine unge dage har tjent hos digteren H. C. Andersen.
I går gik vi derud – fortæller “Svendborg Avis” – for at få en passiar med den dame, der har kendt den store eventyrdigter personlig. Hun sad ved sit håndarbejde i den lille skinnende, propre stue og så meget ungdommelig ud. Hun er for resten ikke en gang 60 år. Fortæl os lidt om H.C. Andersen bad vi. Hun smilede. Hvad skal jeg ve fortælle, jeg var kun 19 år, da jeg kom i hans tjeneste. I 1871 læste jeg i “Svendborg Avis” at en pæn, ung pige kunne få plads i København. Jeg søgte pladsen og forhandlede med en frøken Ibsen, der sagde mig, det var hos digteren H.C. Andersen, og så drog jeg derover.

Bopæl

– Boede han på “Rolighed”?
– Nej, den gang boede han sammen med frøknerne Ballin i Nyhavn nr. 18 i stuen. Han havde en dagligstue, et arbejdsværelse, et soveværelse og et lille værelse til dem, der ventede på, at komme ind til ham.

Omgængelighed

– Var han vanskelig at omgåes?
– Den gamle konferensråd var jævn og ligefrem, næsten elskværdig. Kun sjælden gang har jeg set ham vred. Jo, en gang. Ser De der kom jo mange digtere og skribenter og vilde have ham til at se deres skriverier efter og sætte det til, der manglede i længden, og så sagde han en dag til mig. Lille Marie, hvis der kommer en, der halter og vil tale med mig er jeg ikke hjemme.
Noget efter ringede en herre på og spurgte efter H.C. Anderssen. jeg lukkede ham ind, men de kan tro jeg blev forskrækket, da han haltede gennem korridoren. Kort efter kom H.C. Andersen farende ud i køkkenet. Han rystede af vrede. Marie, slemme Marie, De har jo alligevel lukket ham der halter ind til mig!
Ja, Hr. konferensråd, svarede jer, men han stod jo stille, mens han talte med mig, også kunne jeg da ikke se han var halt.
Men vred var han.

Digtning

– Digtede han meget?
– Nej, ikke i min tid. Han var jo gammel. Om dagen havde han travlt med et mægtigt skærmbrædt, som han overklistrede med billeder han klippede ud af illustrerede blade. Klisterpotten stod under hans skrivebord, og han væltede den af og til med sine lange ben. Om aftenen læste han højt for os af sine eventyr, og så tålte han ikke, vi havde noget håndarbejde, for så kunne vi ikke høre rigtig efter. Tøjet skulle jo gøres i stand, og der måtte jeg sidde oppe om natten og sy på det, men fra sit sovekammer kunne han se lyset i mit værelse, og så råbte han: Marie, Marie, jeg har ansvaret for Dem både dag og nat, De skal gå i seng.

Rejser

– Rejste han meget?
– Kun kortere ture, men han var ofte lidt ude, og så skulle jeg hente en droske til ham på Kongens Nytorv. Han sagde altid: Marie, De skal tage en droskekusk med støvler på! For i den tid gik mange af dem i træsko.

Besøg

– Havde han mange besøg?
– Ja, hver dag. Var han borte bad de ofte om lov til at se hans værelser, og derved tjente jeg mig mangen god drikkeskilling.

Levemåde – kost

– Holdt H.C. Andersen af at leve godt?
– Åh nej, det vil jeg just ikke sige, men hans kost var lige så ejendommelig som ham selv. Kl. 8. morgen fik han the på sengen. kl. 11½ en hakkebøf på ½ pd. med 2 skiver usyret brød til. Denne frokost nød han i sit sovekammer ved et lille bord, der stod mellem to klædeskabe. Kl. 5. spiste han til middag sammen med frøknerne og kl. 9. spiste han hver aften for 1. mark kager og drak et glas vin. til. Vinen og kagerne hentede en lille dreng til ham. Drengen, der var en fattig enkes søn, klædte han.
Han var i det hele en stor slikmund. Damerne kom med mange lækre sager til ham, og han gav mig mange æsker konfekt.

Forfængelighed

– Var han ikke meget forfængelig!
– Det synes jeg ikke. Ved første øjekast var han jo grim med de lange arne og de store fødder, men man glemte det, når man så hans gode, kønne øjne. Hjemme var han klistret og plettet på tøjet af det klisteri med skærmbrædtet, men ude var han jo pæn.

Sympati

– De kunne vel godt lide ham?
– Ja, han var rar. Han kaldte mig “Den lille Fynbo” søgte at rette på mit sprog, talte meget med mig og fortalte om sit fattige hjem og om sit livs eventyr. “Vil De blive her, til jeg er død, skal jeg digte noget om Dem”. Men det løfte kunne han umuligt indfri. I 1874 rejse jeg hjem til Svendborg og blev gift.

Lars Bjørnsten Odense 13.10.2015

Se mere om H.C. Andersen relaterede ting i perioden 1900 – 1924 her!