H.C. Andersen Prisen 2015

 1-DSC_3636

H.C. Andersen Prisen 2015 

 H.C. Andersen Priskomite i Odense uddeler onsdag den 1. april 2015 kl. 17.00. på Odense Teater H.C. Andersen Prisen for 20. gang! Priserne overrækkes af blandt andet kulturminister Marianne Jelved og borgmester Anker Boye. Desuden vil der være underholdning af stand-up-komiker Carsten Bang, oplæsning af præst forfatter Kathrine Lilleør, duoen Fromseier og Hockings, Den Fynske Opera, Den Kgl. Balletskole i Odense og H.C. Andersen Paraden. Billetter til prisoverrækkelsen kan købes i Odense Teaters billetsalg eller på billetten.dk til kr. 145,00

Prismodtagere H.C. Andersen Prisen 2015

H C Andersen Priskomite uddeler i 2015 H.C. Andersen Prisen til følgende: Teaterinstruktør og dramaturg Madeleine Røn Juul for forestillingen Ole Lukøje på Odense Teater. Desuden får komponisten og pianisten fra Canada Chilly Gonzales og den canadiske instruktør, filmskaber og Puppetmastaz samarbejdspartner Adam Traynor H.C. Andersen Prisen for forestillingen, “The Shadow”  på Schauspiel i Köln.  Den tredje prismodtager er den britiske litteraturkritiker og forfatter Paul Binding, som i Hans Christian Andersen – European Witness fremstiller digteren som en indflydelsesrig europæisk intellektuel, som var stærkt engageret i de ændringer, som var med til at skabe den moderne verden.

Siden 1996 har H.C. Andersen Priskomite uddelt sin ærespris til personer og organisationer fordelt på mange forskellige lande fra Kina til Brasilien. Samtlige modtagere har været med til at repræsentere og udvikle kendskabet  til den danske nationaldigter verden over bl. a. ved oversættelser, kunstneriske arbejder, pædagogiske initiativer. Foto Lars Bjørnsten Odense 2014

Da jeg ikke har fået billet til prisuddelingen har jeg desværre ingen billeder fra dette arrangement.

Lars Bjørnsten