Fortælling af H.C. Andersens eventyr “Kærestefolkene” med toppen og bolden. Anno 2014
De studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt til Multimediedesigner Film & Animation har i 2014 på fineste vis lavet filmene, som et skoleprojekt, hvor man skal skabe figurer og animere et af H.C. Andersens eventyr og fremvise det med lasereffekt under H.C. Andersen Festivals 2014. Projektet har været opdelt i to grupper af film: Et familieprogram med 3D eventyr film og et voksenprogram med 3D eventyrfilm.
Gruppen der har lavet denne video består af tre medlemmer: Jon Tvilum, Peter Mogren Kragelund, Kristoffer Moth. Foto er stilbilleder fra filmen om: Kærestefolkene (familieprogram). Se videoen her!
De skriver i deres rapport: “…. En kunstnerisk og stilistisk moderne fortolkning af HCA’s klassiske eventyr “Kærestefolkene”. Med udgangspunkt i det originale eventyr, sigter vi efter en sanseoplevelse der kæler for øjet. Til vores “show” vurderer vi at de dominerende oplevelsestyper vil være den actionmæssige og nydelsesmæssige … Vores kilde er HC. Andersens eventyr kærestefolkene. Vores budskab er at gengive den gamle fortælling, men at gøre det på en sådan måde at den nye generation og får interesse for hans eventyr…”. Gruppen lægger stort vægt på lydsiden og at den er en integreret del af hele oplevelsen, lyset fra laseren vil “arbejde” sammen med filmen.
Nedenfor ses et eksempel på laserlysets påvirkning af oplevelsen
Lars Bjørnsten Odense 2014