Mindedigt over Henriette Wulff 1804 – 1858.
Skrevet af H.C. Andersen.
Optaget i “Dagbladet” den 22. oktober 1858.
Paa Dampskibet “Austria” den 13de September)
I det brændende Skib, paa det rullende Hav,
I Ræsler, som ei vi udholde at høre,
Har du lidt, har du endt, har Du fundet din Grav,
Dødsmaaden og Kampen naae aldrig vort Øre!
Du dristige, kraftfulde Sjæl,
Du dig holdti et “skrøbeligt Legem;helt stod Du i vrimlen,
og aldrig dit i dfulde Hjert” blev koldt;
Her Faa kun forstod Dig, men Flere i Himlen!
Du var mig en Søster deeltagende stærk,
Min sjæl holdt Du oppe, naar Verden mig traadte,
Du kjendte, forstod mig, og det er dit værk,
At tit jeg ei sank, naar synke jeg maatte.
Det falske, det Tomme, det Bjælkeklangs Smaa
Har Hobens Beskyttelse, bæres af Strømmen,
Dens Løb ei forandres -, Skumbølgerne gaae,
Og Jordlivet gaaer,- det er endt snart, som Drømmen.
Farvel min Veninde fra Barndommens Aar!
Du var mig meer god, end jeg det fortjente,
Nu har du stridt ud – ; hos en -broder Du staaer,
Med hvem alt paa Jorden Dig Længsel foreente.
Din Kiste blev Havet, det rullende Hav,
Og inskriften over Dig staaer i vort Hjerte,
Din sjæl er i Himlen, der Herren Dig gav
Lyksalighed tifold for Dødstundens Smerte.
I det brændende Skib paa det rullende Hav,
i Rædsler, som ei vi udholde at høre,
Har Du lidt, har Du endt, har Du fundet din Grav,
Dødsmaaden og Kampen naae aldrig vort Øre!
H.C. Andersen
Oversigt over H.C. Andersen digte – Hans Christian Andersen poems