Randers og “Konen med æggene”

konen-aeggene-randers

Skulptur “Konen med æggene” i Randers af  billedhugger Ane Brügger 1908-1995

 Erik Menveds Plads 1 8900 Randers C

Skulpturen “Konen med æggene” er udført af billedhugger Ane Brügger i 1958 og står på Erik Menveds Plads 1 i Randers. Historien om “Konen med æggene” er at den oprindelig blev udformet af Ane Brügger, som udformede skulpturen i kunststen med datteren Ingeborg som model i 1958. Kunststen er et materiale lavet af cement og knuste natursten og som med tiden forgår.

I 1975, som var 100-året før H. C. Andersens død blev skulpturen renoveret og støbt i bronze. Skulpturen står på nu på Erik Menveds Plads ved gavlen af Helligåndshuset i Randers Centrum. Dette for at erindre os om, at det var på denne plads, at bønderkonerne fra oplandet i gamle dage stod og solgte deres æg. Ane Brüggger var inspireret af H.C. Andersens digt, da soklen bærer første linje af H. C. Andersens digt fra 1836 “Konen med æggene”.

Den 2,5 meter høje bronzestatue er skænket af Houmedeforeningen, Kgl. Brand og Fonden for Almenvellet. Skulpturen “Konen med æggene” har i mange år været centrum for studenterdansen for byens handelsstudenter. Hver sommer uddeles Houmedeprisen, som er en ca. 30 cm. høj bronzestatue af “Konen med æggene” til den handelsstudent, der opnår det højeste gennemsnit til den afsluttende eksamen på handelsskolerne i Randers.

Brügger, Ane Kirstine, 1908-1995, maler, billedhugger og dekoratør.  Se flere H.C. Andersen relaterede skulpturer her!

Læs H. C. Andersen digt “Konen med æggene” 

Foto: Lars Bjørnsten Odense 16. oktober 2011