Historien om Hesselagergaard
Hesselagergård ligger på sydøstfyn ved landsbyen Hesselager ca. 20 km fra Nyborg på adressen Hesselagergaardsvej 20, 5874 Hesselager
Godset er opført i 1538-48 af kansler Johan Friis med Morten Bussert som bygmester og Jacob Binck som kunstner til bl.a. malerierne i Hjortesalen.
Den nævnes allerede i 1200-tallet som krongods i Kong Valdemars den 2’s jordebog. Det er Johan Friis, der i årene 1538-1550 opføre den nuværende Hesselagergård, og gården forblev i slægtens eje til 1682, hvor den blev frasolgt. Johan Friis oprettede før sin død Danmarks første stamhus, han havde imidlertid ikke selv nogen børn, og Hesselagergaard forsvandt ret hurtigt ud af Friisernes eje efter hans død.
Igennem 1700-tallet skiftede Hesselagergård ofte ejer, til den i 1802 blev købt af den Dons-familien, der ejede den til 1904. I 1904 købte kammerherre Castenskiold til Borreby i Sydsjælland. Han købte den til sin datter Bertha, der blev gift med baron Axel Blixen-Finecke og har siden været i familien Blixens eje.
Hesselagergaard var fra starten planlagt som et smalt langhus i ét plan, med et østlige tårn som den eneste udbygning, men det blev ændret da byggeriet blev genoptaget. I stedet opførtes mod syd det store trappetårn, hvor der nu er indgangsdør. Desuden tilføjedes et vestre tårn. Langsiden af huset med de udragende vægtergange og rundbuegavlene bygges på. Det formodes at disse har et forbillede i Venedig. De betegnes som “pyntegavle”, idet de skulle give indtryk af at huset er større end det faktisk er.
Kilder www.hesselagergaard.dk og wikipedia.com