Solhovedet – der forsvandt fra H.C. Andersen Museet !

1-HPIM0238

Solhovedet foran indgangen til H.C. Andersens Hus i Hans Jensens Stræde i Odense 2002

Sådan så den flotte indgang ud til H.C. Andersens Hus i 2002. Solhovedet er af messing og i stort format. Solhovedet er H.C. Andersen museets vartegn og er en stor kopi af et af H.C. Andersens papirklip. Det er samtidig Odense By’s Museers registrerede varemærke og fungerer som bomærke for H.C. Andersens Hus i Odense. Brugen af solansigtet er underlagt reglerne i patent- og varemærkelovgivningen. Men… hvor blev det af efter H.C. Andersen museets ombygning ? Det kunne man læse om i Fyns Stiftstidende den 16. april 2003. Solhovedet, som havde prydet hovedindgangen til museet siden den sidste større udvidelse og ombygning i perioden 1974-76 skulle anbringes på Hunderupskolen. Stiftstidende skriver “Det store kunstværk placeres på en stor, kedelig branddør på den nye skoles bibliotek” Måske havde det fortjent en meget bedre placering ……? Den nydelige indgang med vartegnet “Solhovedet” blev lukket i april 2003 og der henvises til indgangen i Lotzes Have. Men … hovsa, H. C. Andersens Museet symbol har fået placering i Hunderupskolens Skoletorv!! Hvordan det er havnet der vides ikke. Men måske burde det have hængt på H.C. Andersen Skolen i Odense i stedet for ?

Sådan så solhovedet ud på Hunderupskolen i det store fællesrum. Placeret på den blå brandvæg på Hunderupskolens Skoletorv. Synd at dette varemærke og vartegn for museet er foræret væk og bruges som udsmykning. Hvordan det er havnet der vides ikke. Men måske burde det have hængt på H.C. Andersen Skolen i Odense i stedet for ?Måske skulle det have prydet en af væggene eller indgangen til det nye museum ? Desværre skulle det ikke være sådan! Det kan man undre sig over når Odense Kommunes udsmykningsplan for 2005 netop anvender “Solen som ansigt” og som er et af H.C. Andersens mest kendte papirklip. Solhovede kan ses på gader og stræder i metal i forskellige farver, samt i parker og anlæg.

1-HPIM0910

Odense Bys Museer’s symbol og varemærke har fået placering i Hunderupskolens Skoletorv. Sept. 2003

Foto Lars Bjørnsten Odense 2002 og 2003

Stort og småt  om H.C. Andersen i perioden 2000-2009