H.C. Andersen universet
Festivalen skal skabe et genkendeligt H.C. Andersen univers for folk igennem kulturelle og festlige begivenheder, der skal være med til at øge kendskabet til Odense både nationalt og internationalt. H.C. Andersens univers er eventyr, fantasi, oplevelse og forundring.
I den moderne udgave af H.C. Andersens univers indgår syv værdier. H.C. Andersen er som mønsterbryder med til at skabe et socialt og kulturelt mønsterbrud i forhold til sin barndom og opvækst. Han er desuden den rastløse og rejsende. Der skal ske noget og dette kan ske gennem kulturelle oplevelser og rejser.
Tingenes magi – ting tillægges menneskelige egenskaber. Andersen har egenskaber til at fantasere og evnen til at forudse det uventede. H.C. Andersen søger efter sin identitet og søger desuden efter at blive anerkendt, som den han var. Han brugte ironien, som redskab til at fjerne magten og fjerne tomme traditioner, for at vise nye veje i livet. Festivalen satser på kvalitet og nytænkning i tæt samarbejde med uddannelses- og kulturinstitutioner samt eksisterende festivaler i Odense.
H.C. Andersen Festivals
Til august fyldes Odense af kunst, kultur og underholdning for alle. I alt fem store festivaler skaber liv i Odense centrum. Under een hat “H.C. Andersen Festivals” er disse festivaler samlet:
- H.C. Andersen Festival
- Odense Blomsterfestival
- Odense Internationale Film Festival
- HCA Comedy Festival
- Spoken Word Festival
- H.C. Andersen Tattoo Festival
Spændende er det, at se frem til hvordan de forskellige aktiviteter og festivaler kan leve op til H.C. Andersen universet. Vigtigt er det, at dette indgår i den enkelte deltager, iagttagers bevisthed.
Et spændende initiativ, som vi alle glæder os til!
Lars Bjørnsten
Kilde: H.C. Andersen Festivals og Wikipedia