Gurre Slotsruin 13. april 2013. Foto Lars Bjørnsten Odense
Gurre Slot er i dag en slotsruin, som ligger i nærheden af Helsingør, blev opført i 1100 tallet. Borgen har været omgivet af Gurre sø og voldgrave. Det gamle slot er senere blevet udbygget i 1300 tallet af Valdemar Atterdag. Udbygningen bestod af en ringmur med et tårn i hvert hjørne.
Valdemar Atterdag døde på Gurre Slot i 1375, og det har givet stof til en mængde sagn. Sagnet fortæller, at Valdemar Atterdag holdt så meget af Gurre, at han i overmod udtalte, at han godt ville give afkald på Himmeriget, hvis han blot fik lov at beholde Gurre. På denne måde fik Valdemar gjort en mægtig flot turistreklame for Gurre; men ifølge sagnet blev han straffet af Gud for sit overmod. Som straf må han ride på jagt ved slottet hver nat med sit vilde jagtselskab.
Mange af romantikkens digtere herunder H.C. Andersen – har været flittige brugere af sagnstoffet om Gurre. De har på forskellig måde måttet forholde sig til den kendsgerning, at sagnet om kongen og Tove er en historie om kongens ægteskabelige utroskab.
H. C. Andersens ”Gurre” fra 1842 er et landskabsdigt, hvor historien om Valdemar og Tove indgår som element i landskabsskildringen. Digtet “Gurre” er mere kendt som
”Hvor Nilen vander ægypterens jord” og blev offentliggjort for første gang 17. april 1842.
H.C. Andersen skriver fra Basnæs den 15. maj 1871 til Marie Henriques om Gurre bl.a. således: “… men til dem har jeg en Hilsen fra de udsprungne Bøgetræer i Skoven ved Basnæs, disse befinde sig alle vel i deres nye grønne Kjole, kysset af Solskinnet og fornøiet af Sangfuglene, Kukkeren siger “kuk, kuk! smuk, smuk!” Turtelduerne kurre og synge min Vise om. Gurre. De hilse Marie! Din rigtig kjæreste Ven: Andersen!”
Kilder: HCA-brevbase sdu.dk samt Helsingør Bibliotek 2004
Lars Bjørnsten