Lykkesholm og Rosenknoppen

Den 24. juni 1836 skriver H.C. Andersen til Edvard Collin bl.a. : “Nonnen har jo sin Bambino, Herre Gud, saa maa dog en Digter have en uskyldig Provinds Rose, i sær naar han ikke er forlovet, spørg Deres Jette og mine andre Veninder; Fru Drevsen og Louise ere istand til at være saa trapistiske at finde »Rosenkysset« upassende, men de kunne sagtens tale, den ene har en Mand, den anden en Kjæreste, havde de ikke, saa kyssede de vel ogsaa Roserne. Jeg har skrevet et Digt derom, som De ved Leilighed skal høre”……

 

 Manuskript til digtet “Rosenknoppen” skrevet på Lykkesholm

Verset, der er gengivet i manuskriptet ovenfor er vers nr. 1

1.

Rosenknop, saa fast og rund,
Deilig, som en Pigemund!
Jeg Dig kysser, som min Brud!
Yndigt meer, Du springer ud.
Nok et Kys Dig Læben sender, ­
Føl, hvor jeg brænder!

3.

Med hvert Kys Du faaer en Sang,
Naar Du da er Støv engang,
Sangen kalder Dig ihu.
Ingen kyssed’ mig, kun Du.
Kun ved Dig jeg Kysset kjender.
Føl, hvor jeg brænder!

2.
Jeg vil skrifte, som sig bør,
Ingen har Jeg kysset før.
Ingen Pige venter mig!
Rose, jeg maa kysse Dig.
Ak, Du ei min Længsel kjender.
Føl, hvor jeg brænder!
4­.
Danmarks Døttre ved min Grav
Sige for hver Sang jeg gav:
»Han just havde Kys fortjent!
«Herligt sagt, men lidt for seent.
Løn mig mens jeg er ilive!
Kys I mig give!